Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Blandt dyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BLANDT DYR
Jeg vet ikke noget sted hvor det var så mange fugler og
dyr som hjemme i Nordland. Jeg fraregner alle slags almin-
delig sjøfugl og kobbe og fisk, det er større sjældenheter jeg
taler om, som ørner og vilde svaner og røiskatter og bjørner.
Alt dette så jeg allerede som barn.
Skogene hjemme stod til sine tider i et eneste bulder av
fuglelyder. Om våren og sommeren hutret orren oppe i åsen
og om vinteren storskrattet rypen nede i kjærrene, så det var
næsten ikke til å høre mands mål for menneskene på gården.
Det var dengang.
For et par år siden var jeg hjemme igjen efter 25 års fra-
vær og jeg spurte da om orren og rypen. Å nei det var ingen
videre lek i skogen nu mere. Det var som om fuglene hadde
forlatt stedet da det ikke længer var børn hjemme. For på
hele den store ø hadde det aldrig været en engelskmand med
børse, så fuglene var ikke utryddet, de hadde bare flyttet.
Hele tiden opover gik vi børn der og tullet og stelte med
dyr i fjøs og stald. Med nogen av kuerne var vi jævngamle,
sauerne og gjeiterne kom til verden etter os og vi så dem
vokse op fra små av og bli større år for år; tilslut blev de så
gamle og store at de fik bjælde. Vi kjøpte bort mangen liten
optjent skilling til bjælder for sau og gjeit. Og alle disse små-
bjælder av forskjellig klang lød godt i skogen om sommeren
når de blandet sig med de store kubjælder.
Jeg glemmer ikke da jeg skulde avlive vor gamle kat. Vi
var heldige med å få vore katter til å leve længe, så det var
bestandig en ældgammel kat hjemme. Og han gik i regelen
med ar og rifter efter galne slagsmål. Nu var katten blit syk
og hadde fåt et utslæt så han var en farlig kamerat for os
børn; jeg skulde da tyne ham. Ikke fordi jeg var den ældste
av os gutter, det var jeg ikke; men da det var mig min mor
i al hemmelighet henvendte sig til vilde jeg ikke gi hende av-
slag, jeg skulde nok være såpas kar. Og det vilde jo falde
adskillig berømmelse på mig efter en slik dåd.
14 — Hamsun IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
