Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Blandt dyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Drukne ham vilde jeg ikke. For da kunde jo ikke katten
få puste, tænkte jeg. Jeg vilde kvæle ham med rep. Jeg kunde
vel være ni, ti år dengang og katten var av samme alder, så
det måtte gås frem med stort mot fra min side. Jeg tok katten
med mig inn i sjåen. Her kastet jeg holdern av repet om en
svær jærnkrampe i væggen, slog en knute midt på repet og
stak kattens hals ind i løkken. Så begyndte jeg å snøre til.
Jeg har aldrig set en syk kat bli så frisk. Han sa ikke noget
større og jamret sig ikke over mig, men han fræste til å be-
gynde med aldeles frygtelig. Jeg blev kold av rædsel. Så gav han
sig til å slynge sin krop rundt repet, under og høit over det og |
til siderne; han rak mig engang med sin klo og rispet mig
ordentlig. Det var godt at repet var så langt, jeg kom mig litt |
efterhvert helt ut til enden av det og trak til av alle livsens
kræfter. Katten vedblir med sine vidunderlige slyngninger,
stundom ligger han flat og lang efter tauget, stundom står han |
på hodet på tauget med bakbenene strakte tilveirs i en ube- |
gripelig høide. Jeg begyndte å snakke til ham som en snakker |
til en hest og sa at han skulde være rolig; men han kunde vel |
ikke høre mig mere. Vi stred med hverandre kanske i fem mi-
nutter på denne rasende måte, så gjør katten en siste slæng høit
op over repet, krummer sig sammen i luften og falder ned. Så
blir han-hængende stille. Men jeg visste at en kat er seiglivet
og jeg slap ikke repet før andre fem minutter var gåt. Enhver
kunde ha blåst mig overende nu, slik skalv jeg i benene.
Katten var død. Og jeg høstet min berømmelse av kamera-
terne. For det var ikke hvermands gjærning jeg hadde utført,
jeg hadde kvalt katten med disse mine to ærlige næver, sa jeg.
Og hvis nogen vilde spørre om han ikke hadde kloret så kunde
jeg vise frem en livsfarlig flænge på hånden og overbevise
enhver.
Og helt til denne dag har det været skjult for menneskene |
hvorledes jeg egentlig tok livet av katten .... |
Vi hadde ikke hund hjemme, så haren kunde komme næsten
til stuedøren om vinteren. Vi stod da dørg stille og gjorde en
knæppende lyd til den for å berolige den; for vi forstod at den
var sulten. Men det lyktes os aldrig å komme den så nær at
vi fik git den noget. Så hadde vi ingen anden råd end å stjæle
os avsides og be til Gud for haren. Dette hadde jeg for min part
lært av min ældre bror Hans; men ingen av os vilde være
ved at vi gjorde slikt noget.
Om vinteren kom det mangen hund drivende forbi på veien.
Vi kjendte alle hunder vidt omkring; men stundom kunde
det komme hunder som vi ikke kjendte, så langveisfarende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
