Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Udi søden sommer. En bitte liten roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDI SØDEN SOMMER
EN BITTE LITEN ROMAN
Det var godt med gjæster i pensionatet, herrer og damer om
hverandre, endog nogen fra nabolandet. De fleste feilet et og
andet ubetydelig, både mænd og kvinder var overanstrængt
og var kommet for å hvile ut i nogen uker i den lille fiskerby
ved havet. De gifte var i flertal og for ret å være i fred hadde
de ofte ikke sin ægtehalvdel med, men fik optræde på egen
hånd. Det var megen kurtise mellem de parløse maker og man |
så aldrende folk bli nye og unge under lamperne i salonen. Men
allesammen så sa de: Det er den sunde luft, det er havet!
Det var dannede og fornemme folk alle, grosserere, et par
professorinder, direktører. Og der var en generalkonsulinde
en etatsrådinde, begge med sine mænd. En guldbeslåt herre
fra hovedstaden som bare hadde Otto Mengel, grosserer, på
EN
Døde hidasd vr at
sit kort kaldtes hr. direktøren. Værtinden hadde en stor ævne —
til under præsentationen å ophøie enhver i passende grad. Om
direktør Mengel er det forøvrig intet andet end godt å si; han ;
var visst en formående mand og hadde frimurernes emblemer
I urkjæden. Det vakte dog nogen forundring at unge Oxen-
stand som var en rigtig løve og hittil ikke hadde bøiet sig
for nogen hilste påfaldende dypt på direktør Mengel da denne —
dukket op ved pensionatet. Først senere kom det for en dag
at hr. Mengel drev en stor lånevirksomhet i hovedstaden.
De skumlerier som dreves blandt gjæsterne var bare som
venners skumlerier å regne for, uten unaturlig ondskapsfuld-
het. Men assuranceagenten fra nabolandet hadde pådrat sig
en ægte uvilje fra alle kanter formedelst sine forsøk på å få
tegne forsikringer midt i pensionatet. Det var som om han
regnet på at nogen skulde dø og det var tværtimot ingen som
skulde dø. Man kaldte da også ham hr. direktør for å vække
hans selvagtelse; men det var spildt elskværdighet på agenten. —
Han kaldte sig selv agent Anderson og intet andet og rettet
alle som gav ham direktørtitel:
Asak
TETRA
DP 0 sg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
