Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Udi søden sommer. En bitte liten roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 å
Jeg heter fru Anderson, sa hun til værtinden.
Hvad hette hun? spurte generalkonsulinden.
Anderson! svarte fru Trampe, skjønheten.
Jaså, en Anderson til. Her blir snart ikke værendes.
Generalkonsulinden fik ret, fru Anderson blev næsten ikke
til å holde ut med — for andre end herrerne. Men dem satte
hun et forunderlig liv i. Dette var nu ikke så let å forstå i en
fart, hun var ikke smuk av ansigt og hun hadde heller ikke
fru Trampes blanke øine, det tålte ikke sammenligning. Men
hun hadde dunkle, farlige øine, ja hun hadde. Dertil kom at
hendes øienbryn liknet to mørke igler som lå med snuterne
mot hverandre og var mystiske. Og hun var ung og halvblond
og hendes mund var som en blomst.
Godt .::4
Fru Anderson stod forsent op om morgningerne og vært-
inden måtte minde hende om pensionatets faste tider: første
frokost præcis klokken 9.
Fru Anderson svarte:
Jeg skal møte op præcis klokken 9 — undtagen om formid-
dagene.
Da måtte selve generalkonsulen se på hende. Hun møtte hans
blik. Og generalkonsulen var således beskaffen at ingen skulde
lære ham å læse i et blik. Han var av en bekjendt dikterslægt
og skrev selv fortræffelige dikte om naturen og menneskene.
Hvad var det nu for en åpenlys brand i disse kvindeøine midt
på dagen! Generalkonsulen så det: det var øine som begyndte
å ville: så;
Da tiden lidde og fru Anderson fik sin regning bad hun
uten videre om henstand med betalingen. Hun eiet ikke pen-
ger, sa hun, men det blev vel en utvei en av dagene.
Om aftenen kom hun i samtale med etatsråd Adami. Han
stod midt i sin anden ungdom, denne siste opblussen hvori
alderdommen blir unaturlig ung igjen. Fru Andersons SpØrs-
mål og svar var den skaldede fine herre til stor forlystelse.
Da hans frue kaldte ham ut indtok generalkonsulen straks
hans plass. Og han hadde ventet længe på den.
Han sa:
Jeg har misundt etatsråden den lange samtale med Dem.
Det er Dem jeg har ventet på, hr. generalkonsul, svarte fruen.
Blandt andet for å spørre Dem om noget og takke Dem.
Hvad er det?
Er det Dem som har latt sætte blomser ind på mit værelse.
Blomster? Jeg må bekjende .... Har De fåt blomster?
Tilgiv mig! sa fruen. Jeg indbildte mig også altfor meget.
ES ES
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
