Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Vagabonds dager - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
Jeg vet ikke om jeg kan utholde dette længer, Nut, sier
Huntley, irlænderen.
Og Nut det var mig.
Senere på dagen hører jeg at Huntley har sagt det samme
til trampen Jess, at han ikke holdt det ut længer.
eg tok ham da fat for hans altfor åpne mund og bebreidet
ham det han hadde sagt til en tramp.
Huntley forstår vel at han har fåt nogen magt over mig
derved og at han har vakt min skinsyke. Han taler endda mere
ut, forklarer sig åpent:
Jeg orker det ikke længer, jeg går min vei i nat. Vil du
være med så er jeg ved det nordre hjørnet av staldene klok-
ken tolv.
Jeg vil ikke være med, sa jeg.
Jeg arbeidet hele dagen og tænkte på det og da aftenen
kom var jeg bestemt på ikke å følge Huntley. Jeg så nok at
han vilde ha mig i tale både under aftensmaten og senere da
vi gik tilsengs, men jeg undgik ham og var tilfreds med at jeg
kunde motstå ham.
Vi klædte os av om kvælden og fandt vore senger. Alt lå i
mørke. Nogen minutter senere snorket hele stuen.
Jeg sat påklædt på min seng og tænkte. Om nogen timer
vilde formanden atter skrike: Op, folk! og dagen vilde bli som
igår. Derimot var det vel et par dagsvandringer herfra en
farm eller en by hvor jeg kunde få andet arbeide og tjene
penger. Og jeg vilde kanske få noget mere søvn der.
Jeg listet mig ut av stuen og gik over til det nordre hjørnet
av staldene.
Huntley var der allerede, han stod sammenkrøpen med ryg-
gen opefter væggen og hænderne i lommen. Han frøs. Litt
senere kom også trampen Jess.
Jeg spurte:
Skal også Jess være med?
Akkurat, svarte Huntley. Det er netop han som skal være
med. Du vilde jo ikke.
Jo det vil jeg, sa jeg og vilde det med en gang.
Ja nu er det forsent, erklærte Huntley. Jeg har ikke proviant
for flere end os to.
Jeg sa rasende:
Så mælder jeg det til formanden.
Gjør du det? spurte Huntley mildt, aldeles mildt. Det gjør
du visst ikke, sa han, det gjør du aldeles ikke.
Han kom mig så nær at jeg kjendte hans ånde.
Hold an! hvisket trampen. Vil Nut være med så skal jeg finde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
