Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Vagabonds dager - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
EN
meget mere mat. Jeg vet hvor kokken har noget kjøt stå
ende.
Mens trampen Jess var borte stod Huntley og jeg ved staldene
og mundhuggedes om dette at jeg vilde ha angit ham, og da |
Jess kom tilbake med kjøtet var Huntley endnu så ophidset
at han sa:
Kunde du ikke finde mere kjøt, din skarv! Hvad er dette
for en voksen mand? Godt, her er dit kjøt, Nut, sa han og
kastet kjøtet til mig.
Så snikte vi os bort fra Orange Flat.
II
Vi gik i nordlig retning for å finde det første jærnbanespor
og vi gik et par timer. Da erklærte trampen Jess at han måtte
sove litt. Men vi andre kunde ha gåt noget længer endnu.
Det var midt på prærien og endnu ikke tegn til morgning.
Da det var godt med nattefrost kom vi gjennem hvetefelterne
og de uhyre prærieenger uten å bli våte. Vi gik rundt om os
selv et par ganger og følte os for med føtterne for å finde
et godt sted å ligge: jeg la mig bakover på albuen og blundet
med hodet i hånden.
Pludselig vækker Jess os. Han har vel fåt for lite søvn i de
siste uker og kan ikke nu sovne. Op folk! ropte han.
Søvndrukne og forvildede springer vi op; det er ingen fare,
men bare fred og mørke rundt omkring os. Huntley bander og
påstår at det ikke hadde været nødvendig å kalde på os endnu.
Jess svarte:
Las os se å komme videre. Her er så hvitt rim allevegne,
formanden kan følge vore spor like fra staldene og han som
rider på en ponny kan godt indhente os.
Ja hvad så? spurte Huntley. Vi skal slå ham ihjæl.
Han kan skyte os forinden, svarte Jess, han har børse.
Da tok vi atter til å gå mot nord.
Tilhøire for os var det som om himlen begyndte å lysne, den
lille blund hadde også gjort os godt så vort mot steg noget;
selv Jess som ikke hadde sovet syntes å ha fåt flere kræfter,
han gik kvikkere end før og snublet sjældnere på den ujævne
græsprærie.
Nu våkner de på sektionen, sa Jess. Han så på himlen hvad
klokken lidde. Litt efter sa han: Nu spiser de frokost. Nu
spør han efter os.
Vi gik uvilkårlig hastigere alle tre.
Nu er han ute og ser efter os, sa Jess igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
