Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Vagabonds dager - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
4 med at han slog mig nogen ganger i ansigtet fordi jeg hadde
I kaldt ham en svindler.
Det er ret, han fortjener pryl, sa Huntley også og så nys-
gjærrig på.
Tilsist traf jeg Jess med et slag under haken så han faldt
> om og lot mig være. Og Huntley lot mig også være.
Om natten hørte jeg Jess reise sig og gå ut på prærien.
[ Det skrapet i det rimete græs mot hans bukser. Han har noget
i for! tænkte jeg og gik stille efter ham i mørket. Jeg var kommet
) et halvt snes skridt frem da jeg hørte at Jess lå i græsset og
; spiste, jeg syntes også å lukte kjøt fra ham. Han har altså
: matvarer endnu! tænkte jeg. Jeg vendte stille tilbake til min
| liggeplass og lot som om jeg sov. En halv time efter kom også
Jess tilbake og la sig ned.
Om morgningen fortalte jeg Huntley hvad jeg visste og for-
| langte at han skulde hjælpe mig med å ransake Jess. Huntley
var straks villig og grep Jess i sine armer. Det viste sig at
Jess hadde brød på tre steder indenfor sin bluse og at brødet
var uthulet og i hullerne lå det kjøt. Dette frelste os, vi delte
likt mellem alle fire og fik et lite måltid. Da vi hadde spist
takket vi Jess for maten og velsignet ham skjønt han hadde
villet bedrage os. Da begyndte Jess å plystre i sin skamfuldhet
og vilde underholde os dermed. Og han plystret som en
kunstner.
Så gik vi videre.
Allerede efter en times forløp så vi nogen små hvite firkanter
foran os mot luften.
Det tok os en god stund å nå derhen, det var en farm med
hveteakrer og kunstig brøndheis og alt. Før vi kom helt frem
støtte vi på en kvinde, en ung pike som sat på sin skjære-
maskine og meiet hvete. Det var et deilig syn for os som
kom fra prærien og ikke hadde set en kvinde på år og dag.
Hun var ung og hadde en stor stråhat på hodet for solen
og hun nikket da vi hilste. Huntley var den som talte først
til hende og bad hende om litt mat og drikke.
Piken svarte at vi skulde få alt vi begjærte.
Vi er avskediget fra Orange Flat fordi indhøstningen nu var
færdig, sa Huntley.
Da vilde Jess gjøre sig gjældende og være ærlig, han sa:
Nei vi er rømt fra Orange Flat fordi vi ikke fik søvn nok.
Det er sandheten.
Godt! sa piken.
Vi gjorde os allesammen til for hende og jeg holdt min hat
i hånden og stod således og talte til hende. Men det var
16 — Hamsun IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
