Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Vagabonds dager - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vad
Det var lys i vinduerne og derav skjønte vi at George var
indenfor.
Vent her! sa Jess og gjorde fem lydløse spring bortimot huset.
Han forsvandt indgjennem grinden til haven.
Hvor gik han hen mon? tænkte jeg.
Jeg ventet i to minutter og Jess kom tilbake. Han gjorde
de samme spring.
Hvor har du været? sa jeg.
Jeg har været og fingret litt ved hans dørlås, svarte Jess.
Lat os nu bare vente her.
Pludselig grep Jess mig i armen og hvisket:
Hører du det?
Vi hørte en mand arbeide og arbeide med nøklen i et lås
og bande mere og mere ubehersket.
Det er George, sa Jess.
Vi skjulte os bak et hushjørne og ventet.
Jeg kan ikke få den fordømte dør igjen! sa George og
kom ut på gaten. Nå, det er jo to lås for skapet!
George gik til pikerne og ravet stærkt.
Nu gjør vi en liten sving til alt blir rolig, sa Jess.
Mens vi gik sa jeg:
Jeg tror nu endda ikke at du våger det, Jess.
Ikke det! sa Jess.
Han mønstret husene så godt det lot sig gjøre i mørket
og utvalgte seg en butik med dobbeltdør og sa at han vilde
vise mig noget. Han slog sig mægtig fuld og tumlet som av
ubehjælpelighet mot døren. Det gav en stor rystelse i hele
huset og dørene sprang op begge to.
En mand som holdt vagt roper inde fra butiken:
Hvad i helvede er det?
Jess blev stående og dingle i døren som om han selv ikke
forstod hvorledes han var kommet her.
Hvem er der? spør manden i butiken. Jeg skyter dig, tæve-
søn, dersom du ikke svarer.
Det er mig, sier Jess aldeles hjælpeløs av drukkenskap og
later sig synke ned på gulvet.
Manden i butiken måtte atpå kjøpet slæpe ham ut på
fortauget. Og så godt vævet Jess på drukne folks måte at
vagtmanden klart forstod at dette var et ufrivillig indbrudd.
Han stængte døren igjen og var rasende.
Det var ærgerlig at det skulde være en mand i butiken, sa
Jess da han nådde mig igjen oppe i gaten. Ellers vilde det
kanske blit en liten fangst.
Jeg forstår nu at du har mot til hvadsomhelst, sa jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
