Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Vagabonds dager - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
Han regnet ut hvad vi hadde tilgode og betalte os pengene.
Jeg hadde intet optat i forskud så jeg fik mere end Fred som
hadde fåt forskud både til nye klær og til en ny hat fra byen.
Mr. Rodgers tilbydde å låne mig på turen en noget bedre
trøie end min egen; jeg kunde hænge den ind hos hans kjøp-
mand nede i Eliot, sa han. Jeg vrængte da lommerne på hans
trøie så han skulde se at det intet var glemt i dem. Dette var
et lite unødvendig fif av mig og skulde vise min ærlighet.
Om natten våknet jeg ved at Fred stod op fra sin briks og
tok sin trøie på.
Hvor skal du hen? spurte jeg.
Han svarte ikke.
Fred gik ut og blev borte. Han har noget fore! tænkte jeg
og listet mig efter til døren og åpnet den. Det var mørkt og
koldt ute og nogen stjærner på himlen. Jeg torde ikke spio-
nere videre, men gik ind igjen; hvad som end skete var det
bedst å holde sig derifra. Jeg var blit gjennemfrossen i døren og
sovnet nu rigtig tungt ind, jeg våknet ikke før om morgningen.
Da jeg stod op og gik ind til de gamle var Fred endnu ikke
kommet tilbake.
Hvor er Fred? spurte mrs. Rodgers, hun hadde maten færdig.
Det vet jeg ikke, svarte jeg.
Hun gik ut og ropte, men ingen Fred svarte. Da fik den
gamle kone en anelse, hun slog døren op til Alices rum og
så ind. Det var tomt. Hun lukte døren igjen og sa:
Hvor er Alice mon?
Hendes ansigt var askegråt.
Vi lette nu efter de to høit og lavt, men uten å finde dem.
Men i stalden var Alices spand borte, så vi forstod at parret
var rømt.
Akkurat som vor ældste datter, sa mrs. Rodgers fortapt.
Gamle Rodgers græmmet-sig- og var taus, han gik omkring
og gjorde et og andet, men hadde ingen stadighet. Hans kone
var den som først kom til rolighet og sa at det var gåt godt
for deres anden datter, så kanske det blev bra også for denne.
Og på bedsteforældres vis var det heller ikke længer deres
voksne børn som lå deres hjærte nærmest, men deres små børne-
børn. Lille Edwin var husets høieste glæde.
Hvis du kommer her forbi igjen vil jeg gi dig arbeide så-
sandt jeg har noget, sa mr. Rodgers til mig. Hvor reiser du hen?
Længer vest, svarte jeg.
Det skulde du ikke gjøre, sa Rodgers. Du skulde få dig en
plass hernede i byen og bli på denne kant av landet.
Men jeg reiste til vinfelterne i Kalifornien.
eee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
