Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Vagabonds dager - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
Han hadde en høigaffel i hænderne. Jeg har den anelse o
dig at du er en dårlig person og en kjæltring, sa Fred rasende,
jeg dræper dig som en hund. i
Da blev jeg rædd og værget for mig med armen. Bliv rolig,
Fred, og lat mig gå, sa jeg. i
Gå? Jeg dræper dig i dette sekund! skrek Fred og stak efter
mig med høigaflen. å
Alice gjorde intet tegn til å gå imellem.
Dræp ham ikke, sa hun bare.
Du er en morder, sa jeg til Fred. Og jeg ber dig lægge høi-
gaflen væk, din morder. |
Men Fred vilde ikke skåne mig. i
Hvis du rører dig en tomme stikker jeg dig ned, sa han. å
Jeg satte mig ned på jorden. Jeg så at Fred var aldeles.
rasende og jeg kunde intet utrette med ham. Et slikt stik av
en høigaffel er bekjendt for å gro meget langsomt og kanske
aldrig gro, og jeg var rædd for mit liv. å
Hvad har du sagt om mig til de gamle? skrek Fred.
Du er et dumt dyr, sa jeg. Jeg har intet sagt og Jeg vil ikke
gjøre dig nogen tjeneste.
Fred vendte høigaflen om og gav mig et slag i hodet med
skaftet. Det gjorde ikke videre ondt. Jeg reiste mig igjen. Da
høigatlen atter kom mig nær huggede jeg ut med hånden og
fik fat i den. I samme øieblik forstod Alice at det blev fare |
for Fred og hun løp ind i huset og fik sin far ut. t
Vær rolige, gutter, sa mr. Rodgers fra trappen. Hvad står på?
Spør Fred, svarte jeg. Han kom løpende med en høigaffel.
De har hat høigaflen hver sin tur, sa Alice.
Jeg forstod nu at Alice var et slet menneske og skjønt også
Jeg var slet var hun meget værre. Jeg gik min vei i harme og
overlot de to kjærester å forklare sig og undskylde sig og si |
hvad de vilde på min bak. Men den næste dag gik jeg over |
til Fred da han pløiet og befalte ham å stige ned av plogen.
Det vilde han ikke. Jeg gav ham da et slag under kjæven så
han ravet og faldt ned av sætet. Og for dette fandt ikke Fred
noget andet å hævne sig med end å skjære aldeles istykker
ryggen 1 min trøie en nat jeg lå og sov ...
Vi pløiet til isen kravet markerne, ja helt til tælen begyndte
å stige ned i jorden. Mr. Rodgers sa en dag: Nu, gutter, får
pløiningen slutte.
Vi spændte straks fra og begav os hjem. Og for siste gang
striglet jeg muldyrene og vasket deres hover og gav dem for.
Det mørkner, det blir natten snart, I kan være til imorgen,
sa mr. Rodgers.
,
å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
