Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Under halvmånen - I. Ind gjennem Bosporus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
og virker hæslig ved sin grove størrelse og sin kasernestil. Så
ser vi minareterne.
Der hvor de tre vande Marmorasjøen, Det gyldne horn og
Bosporus møtes, der ligger Tyrkiets hovedstad. En slik by-
tomt er uten make i verden, de naturskjønne hauger på begge
sider og vandene nedenunder; byen ligger i to verdensdele.
Konstantinopel har ikke Moskvas farverikdom, den har ikke
det grønne, det gyldne og det røde på sine kupler; men
den har noget som Moskva ikke har: de hvite minareter mot
himlen.
Det blir mere og mere livlig på vandet, hundreder av båter
og fartøier jager frem og tilbake og gjør det ufremkommelig
for os. Matroserne er i lange klædebon, nogen i blodrød fez,
andre i turban, alle med brunt ansigt og ørnenæse. Disse lang-
kjolete mænd passer til den østerlandske kystbark, intet kunde
være anderledes, formen på skroget og på riggen og mennes-
kenes sækkeagtige dragt er altsammen så prægtig hinsides
nutiden. Det får ens dovne vesterlandske fantasi til atter å
spille.
es og varslende hele veien kommer vi endelig til land.
Maken til menneskemylder som nu omringer os har jeg aldrig
oplevet; allesammen vil hjælpe os, vil vise os tjenester, føre os
til hotel, og størsteparten tigger. Det viser sig mange hotel-
folk med guldbokstaver på luen, vi vælger vor mand og overgir
os i hans vold og varetægt. Vi kunde forresten like så godt
ha valgt en anden; hotellerne her er nemlig alle i hænderne
på et syndikat, så i et av dets hoteller vilde vi i ethvert til-
fælde ha havnet. Vor mand er imidlertid flink han også og kan
sine ting: da en gammel opsynstyrk med turban og langt
skjæg ikke uten videre vil la os ta vort tøi med fra skibet
fordi det like så godt kan være andre folks tøi stikker bare
vor hotelmand- frem en mynt — og tyrken blir medgjørlig
med ett.
Og videre går det nu med bestikkelser hele veien. Vi skal
ind gjennem en toldport. Der er en uhyre trængsel og megen
ransaking av kufferter og sækker. Da mit reisefølge er en dame
blir det høflig lukket op for os personlig, men vort tøi blir
tilbake. Vi blir vist sæte og sætter os og venter. Endelig kommer
hotelmanden med tøiet. Det er ganske meget av det, noget
er drøit og tungt, blandt andet nogen ting fra Persien, tæpper.
Men hotelmanden er kjendt med alle toldere, han bestikker
i flæng, ikke med større mynter, men litt til hver især.
Det går muntert og morsomt til. Vi åpner ikke en kuffert
og ikke en pakke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
