Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Under halvmånen - I. Ind gjennem Bosporus - II. Kaffehus og moské
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
I vognen forklarer vor mand os omgangsmåten. Han fore-
trækker denne måte å klarere told på fremfor den rigtige
som tar en alverden av tid og dikkedarer. Han pleiet likefrem
å spørre tolderne: Gav jeg Dem noget? Blir det da svaret nei —
så sier han: Men værsågod! Hvorledes kunde Jeg glemme Dem! *
Og så betaler han.
Vi kjører til hotellet.
II
KAFFEHUS OG MOSKÉ
Det er mørkt endnu, så tidlig er det, men. hundene på
gaten har vækket os og vi kan ikke sove mere. Vi lægger os
i de åpne vinduer og ser ut og venter. Et puslende liv er alt
begyndt i byen, lazzaronerne som har ligget på bænker langs
parken rører på sig, fryser, reiser sig overende; vandbærerne
og frugtsælgerne er i virksomhet, kaffehusene åpner sine
dører. Om litt når det lysner til ser vi lunder av palmer og
cypresser; en hvit lysing ovenover Perahøiden blir pludselig
blank — og med en gang er det sol over stadens minareter,
sol over Det gyldne horn.
Det sætter en rød glæde gjennem ens indre, Har alt døset
og sovet i en den lange nat så våkner det nu. Det er ikke
til å være inde længer; hotellet er så stort og fint og euro-
pæisk; vi vet at vi kan gå bort til døren og ringe elektrisk
på en tjener i kjole, men vi undlater det og tar heller støv-
lerne ind igjen upussede og trækker dem på. Vi kan ikke
møte op ved frokostbordet i den tilstand, ak nei, det bruser
så mange yankeepar ind i silke og guldbeslag og det går
englændere i laksko, — det gjælder å finde litt fortæring ute.
Det er vel en bod et sted eller en disk på et torv hvor andre
folk finder sig et måltid.
Gaterne fyldes hastig; efter en tur langs parken synes hele
byen å være kommet på benene. Hunder, hunder overalt, de
stimer om i alle gater, gule kjøtere, vanskapninger av hunder;
de er sultne så de skriker, så de kaster op, og de er biske mot
hverandre som ulver. Og midt i deres sjau vandrer hesten,
æslet, kamelen og alle Levantens folkeslag.
Vi går ind i en bod med tre vægger; den fjerde væg som
skulde vende ut mot gaten er borte. Her sitter rundt omkring
på rødputete bænker mænd i turban og mænd i tarbuch,
de holder benene op under sig på puten og drikker kaffe og
røker. Her ser hyggelig ut; de mange blanke kobberkar på
ildstedet synes å indeholde meget godt. Tjenerne går selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
