Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Under halvmånen - II. Kaffehus og moské
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
iblandt og puffer på en cigaret. Da mit følge er en dame
anvises vi plass i den bedste krok som er ledig.
Det er et kaffehus vi er kommet ind i og vi forlanger kaffe.
Det er ingen som viser forundring over vort komme skjønt
det kanske er første gang en kvinde har betrådt dette sted.
Gjæsterne er likesom alle enige om ikke å glo på os. Orien-
taleren holder det for under sin værdighet å vise nysgjærrig-
het: vi sat i mangen handelsbod i Østen og blev trakteret med
kaffe og cigaretter, og først når vor handel var sluttet og
vi skulde gå kunde eieren spørre: Hvorfra kommer I? Og hvor
skal I hen? Så lite angik vi ham.
Kaffen serveres os i bitte-bitte små kopper, den er stærk
som tjære. Vi gjør som andre gjør og hver gang vi drikker
ryster vi koppen for å få gruten med. Videre gjør vi som
andre gjør også deri at vi lægger os litt bakover og dvæler
med øinene mot taket; for det er mokka vi drikker, gude-
drik. Vi må nikke til hverandre, at vi aldrig har smakt slik
kaffe før. Men den er for søt for os. Om vi ikke kan få den
uten sukker. Vi gjør tegn til tjeneren, men blir ikke forståt.
Sans sucrel sier vi. Da er det en tyrk ved den andre væg som
henvender et par ganske lavmælte ord til tjeneren; det viser
sig at han har forståt os. Tjeneren bringer kaffe uten sukker.
Jeg reiser mig og bukker for tyrken og takker ham, han buk-
ker tilbake, men uten å reise sig; senere tar han heller ingen
notis av os. Det er i grunden et fornemt standpunkt dette;
hvis også han reiste sig og bukket vilde det utarte. Og hvad
angår vi turister ham? Vi vesterlændinger, vi barbarer, hvad
angår vi ham?
Tjeneren ser spørrende på mig med en nargileh i hænderne.
Jo, nikker jeg og tar imot den. Tjeneren gjør alt istand, tænder
den med en glo og rækker mig røret. Mundstykket på disse
piper er for tykt til å ta mellem tænderne, det er bare å sætte
ind til læberne. Og jeg røker. Men jeg har røkt på tyrkisk
måte før både i London og i Paris, så det er ikke helt nyt
for mig. Jeg opgir pipen som jeg ikke bryr mig særlig om og
tænder en cigar.
Det træder en musikbande ind med strængeinstrumenter og
tromme. Musikanterne kommer med cigaretter i munden, de
leirer sig på gulvet og begynder røkende å spille. Musiken
er os likeså uforståelig som al anden musik vi nu har hørt
på vor reise, den er utrolig, den forvilder os og kuldkaster
alt hvad vort øre før har hørt. Pludselig begynder en av ban-
den å gjøre ablegøier og danse. Denne gamle, værdige tyrk
med turban er grotesk i sine gale spring og det går et muntert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
