Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Under halvmånen - II. Kaffehus og moské
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
er parfumeret og hans moustascher vikset, hans entari er av
mørkeblåt klæde og på føtterne har han laksko. Men nærmere
os på vor egen divan sitter en håndværker; vi så ham igjen
senere ved sin lille bænk på gaten; han var hattemaker, han
strøk op gamle tarbuch’er for folk. Nu sitter han her, han har
tid til det, råd til det. Det koster den almindelige mand mindre
å leve i dette land, en skive brød, en løk og en slurk fikensaft
blandet med vand kan være et måltid for tyrken. Og før
og efter endt arbeide sitter han i kaffeboden. Eller han sitter
i skyggen utenfor en mosképort og hviler og nærer sit
drømmeliv.
Mens vesterlandenes socialist kaster sig over avisen med
brølet i.
Men bonden ute i landet — skal vi ikke ræsonnere om ham?
Når man tar en tur fra Konstantinopel over land til den
gamle stad Brussa kjører man gjennem frodige landskaper,
skoger, hvetefelter, vinhaver; men det er usselt bevendt med
beboernes huser. Og det er ofte likeså usselt bevendt med
deres klædedragt. Breddegraden tillater denne usseldom —
som breddegraden andre steder tillater bambushytten og fiken-
bladbæltet. Lat os betragte fellah’ens bolig uten å gråte: den
har det tak den behøver; det er et ildsted ved den ene væg,
ved den andre står en væv. Det er spændt snorer op til å tørke
klær på, bohavet er av træ, blik og jærn. I gangen står skotøi
av træ og lær, men ingen cykel for husets søn. Og ingen for
husets datter. Det er dårlig med dører, det er ofte ingen
dør — som i østerlandene i det hele tat. Da tyrken aldrig
drikker bryter han heller ikke ind og stjæler.
Men den arme fellah, hvad er det for slags plog han våger
å vise frem i dagens klare lys? En træstang med en træpinde
i. Er dette en tidsmæssig pløiemaskine halvannet tusen år efter
profeten? En agrar fra yankeeland vilde peke på denne kuri-
ositet og han vilde gotte sig svært og si: Se på den plog! I
Amerika har vi ploger av stål, de er for to hester, de går
på hjul! |
Den tyrkiske agrar har ikke to hester, men en okse å pløie
med. Og træpinden i træstangen er virkelig istand til å rote
jorden såpas op at det kan såes i den. Og øiemedet er nådd.
Med en «rationel» drift, med to hester for en stålplog, vilde
vistnok jorden bli bedre vendt og det vilde vel også bli større
fold, seksti fold. Men den tyrkiske agrar venter sig ikke mere
av jorden end han får. Og det han får greier sig. Han har så få
fornødenheter, en skive brød, en løk og en slurk fikenvand
er et måltid for ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
