Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Under halvmånen - II. Kaffehus og moské
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 |
| å
landsk dikter, tænker jeg, og besynge det herlige og henfalde
til en arabisk nat! Men basaren var intet æventyr å skue, det.
var en laby1int av boder hvor alleslags varer blev solgt. Boderne:
med silke og boderne med smykker er også møtested for harems-
damerne med slavinder. Hver gate inden labyrinten har sin
specialitet: 1 en er det bare vævere, i en anden bare metal-
arbeidere, i en tredje bare slagtere o. s. v. I en gate med
duftende krydderier må vi ofte nyse. Det står åpne speceri-
sækker utenfor hver dør og fuldlastede kameler som netop er
kommet fra Østen har mere og atter mere av samme slags varer.
Hvad er det De vil kjøpe? spør føreren og er rede til å vise
os den rette vei.
Ingenting! Ikke spor! svarer jeg som mand av huset. Det
falder mig ind at jeg må hjem til hotellet; det kan være kom-
met brever.
Men den samvittighetsløse mand står ikke på mit parti.
Vi befinder os utenfor et smykkeværksted. Føreren ser ulykke-
lig ut, det er så hjærtens tilfældig han er stanset her.
Og her blir vi.
Det tar en uendelighet av tid å se på alt og jeg driver
på at vi skal gå.
Vil jeg da ikke indrømme at denne kaffekande med smaragd-
kanten er nydelig?
Jo det er den.
Og denne bitte lille rare nål med en eneste stor turkis i er
også pen; den er visst ikke videre dyr heller.
Men nu blir jeg viss på at det ligger brever i hotellet.
Vi kan jo gå hit en anden gang, sier føreren da han skjøn-
ner at jeg er en makeløs fast mand.
Og det går jeg ind på. Jada vi skal komme igjen imorgen.
Og da skal vi være ute betids, før frokost.
Ja men da kan turkisnålen være solgt.
Ho hol sier jeg som om jeg har været her før og kjender
alt; her er tusen slike boder som denne og hver bod har en
slik nål. Men vi skal gå hit imorgen det første vi gjør.
Med dette løfte får jeg revet os løs.
Men jeg så mig tilbake til boden. Den var allikevel ind-
gangen til et æventyr. Her var smykker fra en fjærn verden,
i en desperat fabelstil, fra en fantasi som ikke er kjendt. Og
det brændte imot os fra alle østerlandenes stener.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
