Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Under halvmånen - V. Basaren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
tyrken flere skuffer og skrin; den kjæltring, han er på mit
motparti.
Nu går jeg, sier jeg og reiser mig.
Nei vent nu litt. Det er bare et par skuffer igjen.
Du glemmer nålen! sier jeg, for nålen var meget billigere.
Idag er jeg ikke tryg for at ikke nogen kommer og kjøper den.
Det får heller være med nålen, får jeg til svar.
Det var ialfald en ganske sjælden turkisnål, sier jeg forunder-
lig lokkende. Men jeg blev ikke hørt mere. Og mangfoldige
andre skuffer og skrin kommer for dagen med nye herligheter.
Det vil ta en evighet å se dem over.
Nu går jeg simpelthen bort til nogen av de vakreste harems-
damer og snakker med dem litt, sier jeg.
Ja gjør du det. Så forstyrrer du os ikke .... Nu den skuffe
der! Hvad er det? Til kappe. Hold det i veiret! Høiere!
Så jal Hvad koster det?
Da gik jeg til haremsdamerne.
Når det skal være slør for et ansigt så kan jeg ikke klage
på disse slør; tænkte jeg; de er næsten som luft, så tynde er de.
Men det bedrøvelige er dette med tyrkindernes undselighet:
det var ikke kvinderne som så på mig, det var eunukerne.
Det er en uskik med eunuker i et land. De er mandbiske. De går
med hårde svøper. Og da man ikke kan sproget er det ingen
mulighet for å få snakket godt for dem og sende dem bort i et
ærend så længe. De står der og slukker alt håp. Jeg nærmet mig
en skjønhet og så på hende. Hun var pur ung 08 fuld av lystig-
het, en virkelig sjælden kvinde. Pludselig hører jeg en ulyd, en
rallen, og en svær eunuk luter sig frem mot mig. Han ser sten-
hårdt på mig og begynder å tygge med kjæverne. Her er det
bedst å være forsigtig! tænker jeg og trækker mig bort. Jeg
går til en anden. Efter alt å dømme var hun makeløs, det
kunde more mig å ha en kort, åndfuld samtale med hende.
Hun har både eunuk og slavinder om sig; altså en fornem dame,
tænker jeg, jeg får prøve hende med nogen franske ord som
jeg kan.
Et brøl svarte mig og eunuken slog svøpen av al kraft i
disken. Han rullet med øinene som en gal. Men den skjønne,
hvad gjorde hun? Sprang hun op og dækket mig med sit le-
geme og skrek: Tar du hans blod skal du ta mit først? Aldeles
ikke. Den skjønne rørte ikke en finger. Hun skvat litt da
svøpen faldt, men vedblev så å se på varer og pludre. Da
forlot jeg hende. Når jeg intet betydde for hende hadde jeg
ikke mere der å gjøre.
Jeg reddet mig tilbake til min divan og drak mere mokka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
