Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Under halvmånen - V. Basaren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
og så tilbake til min valplass: en mislykket storm, ingen
kapitulation. Tyrkinderne duger ikke til slikt. De sitter i time-
vis og ser på tant og fjas og utvikler sig ikke ved åndfulde
samtaler. De blir så ringe mennesker derved, de ler av baga-
teller, de smykker sine børn med blomster. Jeg strakte sørg-
modig fingeren i veiret til de to skjønheter som Jeg nu hadde
hat litt å gjøre med og sa: Jeg kunde ha tat jær med til
Europa og lært jær op i pianospil og stemmeret og forfatter-
skap. I foretrækker å henflagre jærs dager i basaren istedetfor
å ha post på et kontor eller bestyre en skole, ser I forskjellen?
Ligger I ikke også late og galne på jærs divaner og later
zigøinersker fra gaten komme og danse for jær? Er det kjærne-
sundhet i slikt? O, I brune hanim og odalisker, I vil tilslut
lægge Tyrkiet øde. I driver livet på divanen og i basaren så
vidt at I en vakker dag ikke længer kan være mødre. I vil ikke
duge til det. Hvorledes kan I duge dertil når I ikke vil hævde
jærs menneskeværd og gå med askeposer i lommen å kaste en
fræk efendi i ansigtet! Hvorledes kan I duge dertil når I ikke
vil øve alskens smågutidrætter og skræve i skibakkerne trindt
omkring i jærs fædreland! Hanim og odalisker, I vil lægge
Tyrkiet øde ....
Mit følge har endelig avsluttet sin handel: det ligger tre
pakker på disken. Jeg får op posen — denne lille velsignede
pose som jeg har og som er tung av ædelt metal — og begynder
å lægge frem utallige guldpenger. Grækeren tæller med. Fem
slike til, sier han, så får De litt tilbake! Jeg la op fem til
og kaldte ham en blodsuger.
Vi finder ned igjen på gaten. Det er å gå bramfrit og uav-
latelig til vi er hjemme i hotellet, tænkte jeg. Men grækeren
slog på en vogn.
Hvorfor det?
For Deres egen skyld; det er lang vei.
Jeg så på ham; han bar rigtig tungt på pakkerne; men han
var vor tjener. Lat gå en vogn! sa jeg motvillig.
Og vi kjører avsted.
Men da vi var ved broen ptrotter pludselig min reisekamerat
på hestene og vil ha kusken til å vende.
Hvad nu? spør jeg.
Nålen! roper hun. Nålen med turkisen!
Da smilte jeg atter bittert og rystet bare på hodet på en
egen måte som er jævngodt med en dom.
3
å
%
R |
å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
