Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Under halvmånen - VI. Tyrken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
ide
Så er det i Tyrkiet fortsættelsesskoler i et hundrede større
byer; derpå lærerseminarer i alle vilajeter og endelig universi-
tetet i Konstantinopel. Universitetet er på fire fakulteter; men
hvorledes undervisningen drives der har jeg ingen oplysning
om og vilde jeg heller ikke i nogen henseende kunne bedømme.
I 1892 fandt regjeringen på å oprette et særskilt jordbruks-
departement og en jordbruksbank som låner den tyrkiske fellah
penger på milde vilkår. I alle vilajeter er det likeledes sat i
gang akerbruks- og dyrlægeskoler med de bedste lærerkrefter.
Regjeringen hadde også sin opmærksomhet henvendt på
skogene. Det er i Tyrkiet enorme vidder av skog, tildels med
kostbare træsorter som oliven, ceder, ibenholt; det gjaldt å
behandle disse værdier på rigtig måte og regjeringen satte
i gang skogskoler til regulering av hugsten og nyplantningen.
I 1885 blev det oprettet en fiskeriskole i forbindelse med et
slags departement til utnyttelse av de rike fiskerier på Afrika-
kysten. I 1888 grundlagdes en læreanstalt til undervisning efter
Pasteurs metode i silkeavl som er en overmåte vigtig tyrkisk
næringsgren. Hertil kommer militære skoler, private lærean-
stalter, filosofiske selskaper, klostre, asyler, handelsskoler, bib-
lioteker; nogen aviser utgis også.
Det synes da som om Tyrkiet er begyndt å komme bra efter
i de siste fem og tyve år. Og for dem som finder livets lifligste
glæde i jærnbaner er det heller ikke rent håpløst: bare i fem-
året 1888—1893 gav Tyrkiet koncession på tolv lange og
korte jærnbanelinjer som nu er fuldført eller er under bygning.
Men den rettroende tyrk forstår da heller ikke hvorfor
hans padisja efteraper alle disse mærkeligheter fra det euro-
pæiske liv. Han forstår ikke engang at minst fire stormagter
har sit eget postvæsen i selve padisjaens by. Hvorfor benytter
de ikke det tyrkiske postvæsen? Fordi det ikke er sikkert. Og
fordi det ikke er sikkert opretter de uten videre sit eget post-
væsen i et fremmed land.
Dette kan ikke den rettroende tyrk forstå. Men Abd ul
Hamid og hans regjering tør forstå det.
I april 1901 blev den høie port varslet av sin ambassadør
i Paris om at den ungtyrkiske revolutionskomité som har sit
sæte i Paris hadde planer til aktion i gjære. Ambassadøren
tilrådet porten å beslaglægge de utenlandske postsækker som
kom med et nærmere bestemt tog. Porten gjorde det, porten
uttok og leverte gesandternes brevskaper, men undersøkte det
øvrige og beholdt ungtyrkernes korrespondance. Da reiste mag-
terne sig, protesterte og forlangte det gjorte ugjort. Porten for-
klarte og forsvarte nødvendigheten av sin handling; men mag-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
