Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Under halvmånen - VI. Tyrken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
har altid formådd å åpne en selvgod asiats øine. For asiaten
har jo verdens eneste Gud og Guds største profet, hvorledes
kan han da feile? Men da Europa blev for stærkt måtte den
tyrkiske sultan i en alder da asiaten i regelen har indstillet
sin udvikling, forandre hele sin personlige tænkemåte og anta
et fremmed system. Ingen har set et større under.
Og mangen rettroende tyrk grubler den dag idag på hvor-
for ikke hans padisja har utryddet Europa istedetfor å gå over
til dets våben og dets andre påfund. Hvad hadde Soleiman,
lynet, gjort?
Ak, den rettroende tyrk forstår ikke hvor galt det i grunden
er blit med hans padisja. Det sitter tre, fire mægtige fremmede
i sine hoteller oppe i Pera og bestemmer hvad padisjaen har å
gjøre. Og gjør han det ikke vil de tre, fire fremmede la sine
sorte haner gale ild utover byen.
Således er det.
Det er ikke utelukket at Abd ul Hamid selv er begyndt å
smittes litt av europæiske ideer. Selv om man intet vil tro av
de få velvillige uttalelser om denne mand, at han «i alt und-
taken i religion er mere europæer end asiat», kan hans regje-
ringshandlinger vanskelig undlate å vidne noget for ham. Hvad
han reformerte for fem og tyve år siden skete av nød; hvad
han fremdeles reformerer begynder å lide av tegn på over-
bevisning. Han reformerer mere 1 visse retninger end det er
blit forlangt av ham, således opretter han litt efter hvert sæl-
somme europæiske undervisningsanstalter i selve Tyrkiet. Hvem
har pålagt ham dette? Det skulde vel ikke være at han selv
har fundet Soleimans, lynets, metode forældet og at han her-
efter vil prøve å slå Europa med dets egne våben?
Hvad slags undervisningsanstalter kan det være oprettet i
Tyrkiet? Har vi ikke alle tider hørt de trøstesløse rop om
Tyrkiets ustanselige forfald og nedgang?
Det synes for en uindviet som bare løselig kan ha læst litt
om saken og en sjælden gang truffet nogen tyrker som har
svaret på gjorte spørsmål — det synes for ham at undervis-
ningsvæsenet i Tyrkiet ikke er så rent skandaløst som vi er
vante til å høre. Det er for det første småbørnskoler, både
offentlige og private, på det at tyrkerne kan lære å læse og
skrive. Allerede dette er noget; for deres profet kunde — i
likhet med andre profeter — ialfald ikke skrive, undtaken når
han efterapet andre profeter og gjorde hokuspokus i sandet.
En anden sak er det at vel ikke alle tyrker blir videre flinke
i bokstavtegnenes vanskelige kunst; en liten trivelig procent
av befolkningen i Frankrike kan heller ikke læse og skrive.
20 — Hamsun IV
Hore f£ 1 å
Jade 2 en teikebiblistek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
