Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Under høststjærnen (1906) - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
fordi hun tok del i vort fælles prat og blev en stund i kjøkkenet.
Og Gud hvor jeg selv blev flink og snakket træffende og gjorde
mig til som en gut! Jeg husker det endnu. Pludselig var det som
frøken Elisabeth tænkte over at det ikke passet sig for hende å
være hos os længer og hun forlot os.
Om kvælden gik jeg som så ofte før op på kirkegården; men
da jeg så at frøkenen var der før mig pakket jeg mig bort og
drev ind i skogen. Efterpå tænkte jeg: Nu vil hun sikkert røres
over min beskedenhet og si: Stakkar, det var nu et ganske fint
træk av ham! Så manglet det bare at hun skulde komme efter
ind i skogen. Jeg skulde da reise mig overrasket fra min sten
og hilse. Så vilde hun være litt forlegen og si: Jeg gik bare her
forbi — det er så vakker en kvæld — hvad bestiller du her? Jeg
sitter bare her, svarer jeg og kommer likesom langt borte fra
med mine uskyldige øine. Og når hun hører at jeg sitter bare
her den sene kvæld så skjønner hun at jeg er en dyp sjæl og en
drømmer, og så blir hun indtat i mig ....
Hun var på kirkegården også den næste kvæld og en ind-
bildsk tanke fløi mig gjennem hodet: det er mig hun går efter!
Men da jeg kikket nøiere på hende viste det sig at hun var
beskjæftiget og hadde noget å gjøre med en grav, så det var
ikke mig hun gik efter. Jeg snikte mig op til den store maur-
tuve i skogen igjen og iagttok dyrene så længe jeg kunde se;
senere sat jeg og lyttet til grankongler og rognebærklaser som
faldt ned. Jeg nynnet, hvisket og tænkte, nu og da måtte jeg
reise mig og gå litt for kuldens skyld. Timerne gik, natten kom,
jeg var så forelsket, jeg gik barhodet og lot mig ganske nedstirre,
av stjærner.
Hvad lier det natten? kunde Grindhusen spørre når jeg kom
ind i låven.
Klokken er elleve, svarte så jeg. Skjønt klokken var både to
og tre om morgningen.
Du synes det er tid å lægge sig nu da? Isch, fansmagt! Vække
folk når de skikkelig har sovnet!
Grindhusen kaster sig om på den andre siden og sover om
et øieblik igjen. Det var ingen sak med Grindhusen.
Men ai hvor en halvgammel mand gjør sig til nar når han
er forelsket. Og var det ikke mig som skulde statuere et eks-
empel på at det gik an å finde ro og fred?
EE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
