Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Under høststjærnen (1906) - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
553
hånd hadde vi måttet love å se indom præstegården igjen når
det faldt sig slik.
Det var mange mennesker på det nye sted, vi delte os i lag
og hadde det godt og muntert. Men arbeidet vilde næppe vare
mere end en uke, så vilde vi være ledige igjen.
En kvæld kom præsten over til os og tilbydde mig plass som
dreng på præstegården. Tilbudet var pent og jeg tænkte på det
en stund, men endte med å avslå det. Jeg vilde heller flakke
omkring og være frikar, gjøre det tilfældige arbeide jeg fik, sove
ute og være mig selv til litt forundring. Jeg hadde truffet en
mand her i potetakeren som jeg vilde slå mig sammen med når
jeg skiltes fra Grindhusen. Den nye mand var min likesindede
og av det jeg hørte og så av ham skjønte jeg også at han var
en god arbeider; Lars Falkberget hette han, hvorfor han kaldte
sig Falkenberg.
Ung Erik var vor formand og leder her under potethøstnin-
gen og kjørte avlingen ind. Han var en vakker tyveåring, moden
og stø for sin alder og byrg som gårdens søn. Det var vel noget
mellem ham og frøken Elisabeth fra præstegården siden hun
kom over til os i akeren en dag og pludret med ham en god
stund. Da hun skulde gå rettet hun også et par ord til mig, at
Oline nu var begyndt å finde sig i vandledningen derhjemme.
Og De selv? spurte jeg.
Hun svarte av høflighet også litt på dette, men jeg så at hun
ikke vilde ha nogen passiar med mig.
Hun var så vakkert klædt, hun hadde en ny lys kåpe til sine
blå ine +.x.
Dagen efter kom Erik tilskade, hesten løp ut med ham, slæpte
ham over marker og enger og slog ham tilslut mot et gjærde.
Han var ille tilredt og spyttet blod, også efter nogen timer da
han kviknet til spyttet han blod. Falkenberg blev nu ansat som
kjører. F
Jeg hyklet deltagelse over ulykken og var taus og mørk som
de andre, men jeg følte ingen sorg. Nogen utsigter hos frøken
Elisabeth hadde jeg ikke, neivel; men han som stod over mig
hos hende blev ryddet avveien.
Om kvælden gik jeg over på kirkegården og satte mig. Om
nu bare frøken Elisabeth kom! tænkte jeg. Det gik et kvarters
tid, så kom hun. Jeg reiste mig brat, fuldkommen utspekuleret,
lot som om jeg vilde flygte, men fandt mig hjælpeløs og overgav
mig. Men her forlot rain utspekulerethet mig, jeg blev usikker
fordi hun var så nær, jeg begyndte å si noget:
Erik — tænk, det gik så galt med ham igår.
Jeg vet det, svarte hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
