Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Under høststjærnen (1906) - XI - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
gr EE
Han forslet sig.
Å ja da, han forslet sig. Hvorfor snakker du til mig om ham?
Jeg trodde .... Nei det vet jeg ikke. Men han vil naturligvis
bli frisk igjen, hvad det angår. Så blir vel altsammen godt igjen.
Jada, jada.
Pause.
Det hørtes ut som hun hadde hærmet efter mig. Pludselig
sa hun og smilte:
Du er en raring. Hvorfor går du al denne vei og sætter dig
her om kvældene?
Det er blit en liten vane. Jeg fordriver tiden til sengemål.
Du er ikke rædd da?
Hendes spøk stivet mig av, jeg fik grund under føtterne igjen
og jeg svarte:
Det er netop det at jeg også vilde lære å gyse igjen.
Gyse? Jaså du har læst det æventyr. Hvor har du læst det?
Det vet jeg ikke. Jeg har vel kommet over en bok engang.
Pause.
Hvorfor vil du ikke være dreng hos os?
Jeg vilde ikke duge til det. Jeg slår mig nu sammen med en
ny mand, vi skal ut og gå.
Hvor går dere hen?
Det vet jeg ikke. I øst eller vest. Vi er vandrere.
Pause.
Det var skade, sa hun. Jeg mener, det skulde du ikke gjøre
. Nei hvorledes sa du det var med Erik? Det var det jeg
kom for.
Han er syk, det er visst meget dårlig med ham, men.
Tror doktoren at han kommer sig?
Det tror han visst. Jeg har ikke hørt andet.
Godnat da.
Den som nu var ung og rik og vakker og berømt og lærd i
vitenskaper .... Der går hun ....
Før jeg forlot kirkegården fandt jeg en brukbar tommel-
fingernegl som jeg stak til mig. Jeg ventet litt og stirret hit
og dit og lyttet, — alt var stille. Ingen ropte: det er min!
XII
Falkenberg og jeg vandrer ut. Det er kvælden, kjølig veir og
høi himmel hvor stjærner tændes. Jeg formår min kamerat
til å lægge veien om kirkegården, jeg vilde i min latterlighet se
efter om det var lys i et lite vindu nede på præstegården. Den
som nu var ung og rik og ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
