Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Under høststjærnen (1906) - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
så på. Hun var kanske like så søt og livlig som før, men
Jeg brydde mig ikke om hvad hun var og tænkte ikke på
hende.
Så fik jeg bud om å spænde for. Jeg burde ha adlydt
denne ordre straks, for veien hjem var lang, men istedet der-
for sendte jeg Harald ind for å få en halvtimes utsættelse.
Og vi arbeidet videre til dragen var færdig. Imorgen når
klistret var tørt kunde Harald sætte dragen op og følge den
med øinene og føle en ukjendt bevægelse 1 sit sind, som jeg
gjorde nu.
Det er forspændt.
Fruen kommer ut; hele præstefamiljen følger hende.
Præsten og hans hustru kjender mig begge igjen, besvarer
min hilsen og sier nogen ord; men jeg hørte intet om å bli
dreng hos dem. Og den blåøyete præstekone stod og så på
mig med sit snede sideblik da hun kjendte mig igjen, skjønt
hun hadde kjendt mig også igåraftes.
Frøken Elisabeth bringer niste og pakker sin veninde ind.
Vil du virkelig ikke ha mere over dig? spør hun for siste
gang.
Nei tak, det er fuldstændig nok. Farvel, farvel.
Vær nu like så flink kusk som igår, sier frøkenen og nik-
ker til mig også.
Vi kjører ut.
Dagen er kold og rå og jeg så straks at fruen ikke var godt
beskyttet i sit tæppe.
Vi kjører time efter time, hestene som forstår at de er
på hjemveien traver ubedt og da jeg ingen votter har stivner
mine hænder om tømmerne. Ved en stue litt fra veien banker
fruen på vognruten at det er middag. Hun stiger ut og er blek
av kulde.
Vi går op r denne stue og spiser, sa hun. Kom efter når De
er færdig og ta med kurven.
Dermed vandret hun opover bakken.
Det var vel for kuldens skyld hun vilde spise i den frem-
mede stue, tænker jeg; for hun er vel ikke rædd for mig ....
Jeg binder hestene og fodrer dem; da det ser ut til nedbør
spænder jeg oljedukene over dem, klapper dem og går op i
stuen med kurven.
Det er en gammel kone hjemme i stuen, hun sier at værså-
god, kom bare ind! og koker videre på kaffekjedlen. Fruen
pakker kurven ut og sier uten å se på mig:
Jeg skal vel gi Dem idag også?
Ja tusen tak.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
