Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Under høststjærnen (1906) - XXXII - XXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
Emma var inde i kjøkkenet og stjal noget mat til mig før
jeg gik.
Jeg hadde atter en lang tur for mig, jeg måtte først til
præstegården som forøvrig lå næsten i min vei og derfra til
jærnbanen. Det faldt litt sne som begyndte å gjøre vandringen
tung, desuten fik jeg ikke late mig som jeg vilde, men måtte
gå på av alle kræfter: damerne skulde bare til byen i jule-
indkjøp og de hadde allerede et godt forsprang.
Den næste dags eftermiddag kom jeg til præstegården. Jeg
hadde regnet ut at det var bedst jeg fik fruen i tale.
Jeg er her på vei til byen, sa jeg til hende. Nu går jeg
og bærer på en maskine, får jeg lov til å sætte igjen her det
tyngste av træværket?
Skal du til byen? spør fruen. Men du vil vel være over til
imorgen?
Nei tak. For jeg skal være i byen imorgen.
Fruen grubler og sier:
Elisabeth er i byen. Du kunde ta med en pakke til hende,
noget som hun glemte.
Der er adressen! tænkte jeg.
Men det er noget jeg måtte gjøre færdig først.
Så kunde frøken Elisabeth reise før jeg kom?
Neida, hun er sammen med fru Falkenberg, de blir en uke.
Det var en glædelig oplysning, en herlig oplysning. Nu
hadde jeg både adressen og tiden.
Fruen står og ser på mig fra siden og sier:
Så blir du vel over? Ja for det er virkelig noget jeg skal
gjøre istand ....
Jeg fik et værelse i hovedbygningen fordi det var blit for
koldt på låven. Og da menneskene hadde lagt sig om kvæl-
den og alt var stille i huset kom fruen ind til mig med pak-
ken og sa:
Undskyld at jeg kommer nu. Men du går vel så tidlig
imorgen at jeg ikke er oppe.
XXXITI
Så står jeg igjen midt i byens larm og trængsel og aviser
og mennesker og da det er mange måneder siden sist er det
mig i grunden ikke imot. Jeg summer mig en formiddag, får
fat på nogen andre klær og begir mig avsted til frøken Elisa-
beth. Hun bodde hos sin familje.
Skulde jeg nu være så heldig å træffe den andre? Jeg er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
