Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Hvissåskjønt jeg fik mig nogen ægte duer en dag så kunde
jeg ikke hyse dem, sa Benoni.
Han tok med sig snedkerne og viste dem hvor duehuset
skulde stå.
Og ukerne gik, høsten kom, Benoni færdedes hjemme og drog
ikke ut med noten. Snedkerne og malerne var reist, deres siste
bedrift var å sætte kulørte ruter i verandaen så den blev som
indgangen til et paradis. Ikke engang på Sirilund var det ku-
lørte ruter i verandaen, den støver Benoni hadde fundet det
på i sit hode. Det var blåt, rødt og gult glas.
Men da håndværkerne var borte blev det langsomt for
Benoni, han gik til Rosa og sa at her var ikke levendes for en
alene person, og hvad hun mente om å forandre sig? Men Rosa
hun hadde ingen hast med å gi sig bort, de kunde gifte sig til
våren, det var tid nok.
Imidlertid drev Benoni litt hjemmefiske; men da vågen be-
gyndte å krave med is blev det for stort besvær å slå sig vei
og fisket hørte op. Benoni hadde da ingen verdens anden ting
å bestille end å gå til kirke om søndagene. Å det var dager
han kunde ønske å bære løvevæsken igjen; men den bar nu
en husmand på præstegården, en familjeforsørger uten an-
seelse.
Der kom Benoni Hartvigsen til kirke. Han var i to trøier og
i røiserter med lakerte kraver på skafterne. Han lutet ingen-
lunde med ryggen, men var rank som et mindesmærke, og når
han sang salmerne kjendte han ikke til efterlatenhet. Talte han
med folk på kirkebakken da var han ingen nar som ikke
kjendte bygdens ringe folk igjen; men han stod ikke og frøs sig
grå for en passiars skyld. Han Mack og jeg! kunde han si.
Tro du mig på mine ord, vi fik en ekspres igår, silden kom-
mer op fra havet! Da lensmandens betjent hadde læst op sine
* plakater kom han frem og gjorde nogen spørsmål: Silden —
var det efterretninger utenfra? Benoni svarte: Han Mack og
jeg var ombord i dampen igår og fræget. Et spørsmål til og
Benoni ytret: Fra imorgen begynder jeg så småt å få det travlt!
Almuen stod omkring og nikket: den pokkers Ber oni, han fik
ekspres sågodtsom fra Vorherre selv når det var sild! Og
Benoni han tok sig op i hårpelsen og smilte med sine stærke,
gule hvalrostænder, at Nei det var aldeles formeget sagt, det
var en overdrivelse, men at han hadde nu sine erfaringer, så
ussel som de så ham.
Lensmandens betjent slog sig i følge med ham fra kirken.
De to kunde være nogenlunde gelikere; Benoni hadde sin store
rikdom, men den andre måtte sies å være finere i sine ord og
RANA BIBLIOTEK
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
