Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
forsnakket han sig grundig og husket bare på postbud og
stævnevidne Benoni og ikke den grundrike skipper og note-
bas. Han sa: Men kanske at Benoni vil handle med den mand?
Benoni så på ham tilbake og svarte:
Vil du ikke også ha en tjener til å snyte næsen din?
Steen krambodsvend blev sprutrød og sa ikke et ord hertil;
men Benoni så fra den ene til den andre og lo hoverende. Og
han så likeledes på Rosa og lo; men over hendes næse stod
et øieblik en rynke. Så angret Benoni sin grove mund og
måtte være glad til om Rosa i det hele tat hørte på de ord
han senere henvendte til hende.
Mack kom en sving ut av kontoret og alle bygdens folk
utenfor disken hilste ærbødig den mægtige mand. Benoni vilde
vise sig både overfor Rosa og de andre, han fik Mack litt av-
sides og begyndte selv å tale om pantebrevet.
Jeg kan ikke finde det, sa han, jeg må ha mistet det.
Mack svarte mistænksom:
Det har du visst ikke.
Jeg skulde vel ikke ha lagt det igjen på Dokkers egen pult?
Mack tænkte efter, mistænksom og uviss:
Nei du stak det i lommen.
Hvis det er bortkommet så må jeg få et andet bevis, sa
Benoni.
Det glimtet noget til i Macks øine og han svarte:
Ja det kan vi altid tale om.
Da Mack vendte ham ryggen og gik sa Benoni nogenlunde
høit:
For det er jo netto fem tusen daler for mig.
Folk kunde gjærne høre at det ingenlunde var småting han
forhandlet med Mack om.
For en god skjælm den Benoni var! Mens han stod der og
lot bekymret for pantebrevets skjæbne husket han nok tydelig
at han alt hadde leveret det til lensmandens betjent med på-
læg om å få det tinglæst på første ting om ikke Benoni selv
skulde være tilstede i bygden.
Den Benoni! nikket folk utenfor disken. Fem tusen daler!
Han gik der og akslet sig og svulmet av rikdom. Hvorfor
vilde ikke Rosa be ham om noget? Han kunde kjøpe hele
kramboden hvad det angår. Han bydde hende nu igjen som
mere end en gang tidligere å ta ut de varer hun ønsket; Rosa
gjorde ikke bruk av hans tilbud. Han fandt frem på egen hånd
et stykke såre fint linlærred; det var av samme sort som hans
kirkeskjorter.
Hvad mener du om dette? sa han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
