Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - VII - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Hun så på tøiet og på ham og på tøiet:
Hvad jeg mener om det?
Hvis at du vil ha hele stykket så kan du skrive det på mig.
Jeg vet ikke, men jeg tror jeg har såpas kredit.
Nei tak. Hvad skal jeg med det?
Kan du ikke bruke det til manufaktur? sa han. Og dermed
mente han undertøi, særker.
De to krambodsvender så på hverandre og måtte lute sig
over sine skuffer. Rosa svarte ikke; hun smilte litt for skams
skyld, men med en rynke over næsen.
Benoni la tøiet tilbake på sin plass. Det burde være måte
på anstændigheten, den rynke over næsen var for stræng i sit
slag. Når han hadde brukt et så fint ord kunde det aldeles
ikke kaldes å snakke fysisk ....
Men Mack han var stanset ved vinduet 1 sit kontor og
tænkte yderligere på reversen. Han plystret svakt og holdt
det ene øie åpent, det andre lukket, som om han sigtet. Den
gode Benoni vilde ha tinglæst reversen, men han kunde ikke
finde den, han har mistet den. Å den Benoni, for alle tilfældes
skyld skulde han lete i sin kiste, så vilde han sikkert finde den!
Og så gik papiret den bene vei til tingbordet.
Pludselig åpner Mack døren og kalder Steen krambod-
svend ind.
Du bringer en halvtønde multer ned til første sørgående
postskib, sa han. Det er bestilling. Lat bødkeren efterse træet
nøie. Adresser det til sorenskriveren i Bodø igjen, likesom for
tre år siden.
VIII
Så kom julaften og Benoni var hos Mack i selskap, men Rosa -
var reist hjem. Hun hadde ikke bedt farvel til Benoni da hun
reiste; men Macks husholderske måtte hilse ham så flittig.
Det var ikke større julestemning i Macks vide storstue, Be-
noni var vant til noget andet. Om han så sat alene på en jul-
aften brukte han synge en salmestubb mellem drammerne og
å læse andagten. Her var så uhyggelig megen tom plass i stuen,
her var ikke engang stoler, men bare et par sofaer, idet stolene
var lånt ind i spisestuen til aftensbordet.
Mack hadde efter gammel skik og bruk fåt tændt lyse-
kronen med de hundrede krystalfrynser og gik selv og drev
på gulvet i fine klær og perlestukne tøfler og røkte så sagte
på en lang pipe. Han talte ikke som igår og iforgårs om fiske-
priser, handel og agn, men 1 anledning av aftenen om småting
og historier han hadde læst i bladene og om bedstefarn som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
