Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Ellen stuepike som var smal og livlig i kroppen snodde sig
øieblikkelig på dør efter fyrvogterens. Ingen rørte maten før de
kom, det blev bare drukket en dram som Steen krambodsvend
stod for å skjænke.
Fyrvogterens var et beskedent, intetsigende par, klædt efter
sin ringe råd i slitte og gammeldagse klær, med ansigter som
det glædeløse liv og den fordærvelige lediggang på fyret hadde
gjort fjollete før tiden. Hvor de var trætte av hverandre og hvor
det syntes dem tungt å opføre sig høflig og række hverandre
noget fat.
Nede ved enden av bordet sat undermøllerens kone og hun
hadde de to lægdslemmer å sørge litt for fordi de var så sløve.
Hoho, for tyve år siden gik hun rigtig vakker i stuerne på Siri-
lund, men nu var hun blit mere fet og hadde to haker. Men
hun var så pen endnu og hun hadde en fin hudfarve, det var
intet gammelt over hende. Høiere oppe sat Jakobine som blev
gift med Ole Menneske. Hun var kommet sørfra, fra Helge-
land, hun var mørk og snarøiet og hun hadde det mest små-
krøllede hår, derfor kaldte man hende Bramaputra. Ingen
skulde tro at det var den visne fyrvogter som i en god stund
hadde fundet på dette navn til hende.
Mack sat og så nedefter bordet og kjendte alle. Og næsten
alle piker og koner kjendte han meget vel og hver julaften så
sat han der og så nedefter bordet på de kjendte ansigter og
hadde erindringer.
Og mener man ikke at også undermøllerens kone pustet
tungt ut og ind med sit bryst og var fuld av minder. Og
- mener man ikke også at Bramaputra i like måte spruttet med
øinene og kastet med sit krusede hode fuldt av tanker. Da det
kom mere brændevin drak hun ut sit glas og blev vilter og
rakte tåen langt ind under bordet. Men hvad Mack angår da
skulde ingen se på hans faste ansigt at han nogensinde kunde
være god og behagelig i armene og øm i sit blik. Han løftet
sit glas med de rette mellemrum og han sa til Steen krambod-
svend: du glemmer vel ikke å fylde i glassene overalt? Da han
mærket at den arme mundskjænk ikke fik tid til å spise sin
mat i fred forandret han sine ordre og satte Martin krambod-
svend til å skjænke i på den ene siden av bordet. Alting hadde
Mack orden på og han snakket om slike stille småting som
kunde interessere hans gjæster.
Bare oldingerne Fredrik Mensa og Mons de hørte intet, men
spiste sløvt og tungt som dyr. Mons synker mere og mere ned
i sit uldskjærf med hodet og blir kolossal over akslerne, Fredrik
Mensa derimot vedblir å rage i veiret, mager og gribbeagtig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
