Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
hadde levet en tid i Holland. Til dette skjænket han nu og
da Benoni et glas vin og drak selv et glas.
Så slog husholdersken døren til spisestuen op, at nu måtte
de værsågod komme ind til aftens! Mack gik først og Benoni
fulgte. Han kom ind i like så meget lys her, det var krone i
taket og fire par lys langs det lange bord.
Nu åbnet husholdersken også døren til kjøkkenet og mældte:
Værsågod, nu må Dokker komme ind derute!
Og ind kom sagte og omstændelig alle stedets folk og tjenere:
gårdsdrængene, de to smeder, bryggefolkene, bakeren, bødkeren,
krambodsvendene, de to møllere, næsten allesammen med ko-
ner, men uten børnene; desuten kokkepiken, budeien og stue-
piken Ellen; så tilsist kom de to hvithårete lægdslemmer Fredrik
Mensa og Mons. Av disse to oldinger var Mons kommet først til
Sirilund, han skulde være sine tre uker i omgangslægd. Å ja det
var længe siden, det var mens Ferdinand Mack endnu var gift
og datteren Edvarda var liten pike. Men da de tre uker var ute
vægret Mons sig for å gå bort til nogen anden lægdsherre, han
stod for Mack og madam Mack med bart hode og bad om å få
være fort. Du kan være! sa Mack. Å Mack var ikke den som
jaget nogen, den store herre! Så gik Mons på gården og hugget
ved og pratet med sig selv og hadde det godt, ja klær og mat
det fik han rikelig. Mons var en stor lutende gammel mand, en
langskjægget Moses med krum næse, han var overbærende og
mild som et barn. Da det var gåt en tolv års tid og Macks
hustru var død og datteren Edvarda var voksen, da blev Mons
så utslitt i armer og ryg at han kunde ikke holde alle ovner med
ved. Så stiftet han på egen hånd et bekjendtskap med Fredrik
Mensa som var like så gammel og utslitt, for at han kunde få
hjælp til veden og få en liten trøisomhet med en kamerat i ved-
skålen: Fredrik Mensa gik da også til Mack og til Edvarda Mack
og stod for dem barhodet med bøn om å få være fort. Og Mack
han var ingen anden mand end før: du kan være! sa han. Ffter
den dag levet de to lægdslemmer på Sirilund og holdt sig sam-
men og puslet med veden og gik mere og mere i barndommen.
Og var Mons stor og ruggende med sine kjæmpeaksler så var
Fredrik Mensa mager og høi som en mærkelighet, og det var vel
derfor hans datter var så pen og vel skapt og siden blev stuepike
på Sirilund. Og siden blev hun gift med undermølleren .....
Det blev et opfyldt aftensbord. Og det var sølvske og sølv-
gaffel til alle, til ring og rik.
Hvorfor kommer ikke fyrvogterens? spurte Mack.
Vi har bedt dem.
Bed dem en gang til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
