Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Hvad har jeg gjort?
Du har været på loftet, du kommer akkurat derifra....
Jakobinel ropte drængen op gjennem trappen.
Ja, svarte Bramaputra deroppe.
Der hører du, hun er der.
Hvad skjeller det mig! svarer Svend vægter. Jeg har sovet
deroppe efter turen.
Du sover uloves. Jakobine er gift med Ole Menneske.
Kunde jeg vite det? Jeg er fremmed her, jeg er fra byen.
Nu skal jeg si dig ett: du er en rakker som kommer fra
gård til gård, erklærte drængen.
Du skal bli kakstrøket for din mund, svarte vægteren.
Men du skal bli julet op, sa drængen rasende. Fik du nys
om hvad jeg sa? Julet op.
Det er hals’ sak å kalde folk for rakker. I enhver ordent-
lig by vilde du fåt spansk kappe for kjæften din, svarer den
andre til.
Bramaputra spurte ned gjennem trappen hvad de trættet om.
Ikke så snart hadde Svend vægter fåt en tilhører som han
brydde sig om før han blev stiv og stærk indvendig, han gik
drængen under øinene og rystet sin næve ganske sagte:
Hvis du ikke nu pakker dig så tar jeg og sludrer dig litt
omkring ørene, sa han.
Bramaputra kom helt ned, urædd og småkrøllet og nys-
gjærrig.
Er dere aldeles gale! sa hun.
Du skulde ikke være så godagtig av dig, advarte drængen
hende. Han Ole Menneske er bare i Lofoten, han kommer nok
hjem.
Da så Svend vægter ut som om han agtet å gjøre en gjær-
ning og han spurte:
Sa du noget?
Nei, svarte drængen, jeg kjærer mig ikke om å si så meget,
jeg bare tar og kaster dig ut.
Bramaputra grep ind, hun stak sin arm ind under drængens
og halte ham tilside.
Dere skulde ikke vør nogen av dere, sa hun. Det er hellig
påske og alt ihop. Kom nu med mig.
Og drængen blev med ind i borgstuen.
Svend vægter stod tilbake i gangen og plystret og tænkte sig
om. I virkeligheten var det heller ikke Bramaputra, men Ellen
stuepike som stod ham i hodet; han hadde set hende nogen
ganger og spøkt med hende og vist hende forskjellige små
kjærligheter. Hun kommer vel efter! tænkte han og gik ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
