Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
i borgstuen han også. Da var det at Svend vægter begyndte
å husere og synge sange og Ellen stuepike hun kom ganske
rigtig også om litt og var med utover kvælden: ja var det
ikke for påskens skyld hadde de visst begyndt å danse.
Midt i lystigheten kom Mack selv ind døren; han gik med
et brev i hånden. Det blev dødsstille i borgstuen og hver især
ønsket sig visst langt bort, slik respekt stod det av den gamle
herre. Men Mack han kastet næppe et blik til nogen kant; det
anstod sig ikke for ham å være en liten sur mand mot tje-
nerne.
Vil du levere dette brev til Hartvigsen, sa han bare til Svend
vægter.
Og Svend vægter han mottok brevet, og bukket utlært og
svarte at Joho, det skal sikkert bli leveret!
Så vendte Mack om og gik igjen.
Det var en kort stilhet endnu, så tok lystigheten fat og blev
meget værre end før fordi alle følte sig som undslupne. Der
hadde han Mack ståt, det hadde han sagt, akkurat som en av
os. Å den mand Mack!
Svend vægter ropte:
Nu tar vi sangen om O, I Sorosi piker. Følg nu godt med.
Husk på at efter hvert vers som jeg synger skal dere andre
falde ind i kor og si snakkende: O, I Sorosi piker! Slik har
jeg lært det. Så, nu begynder jeg.
Kan vi ikke også danse litt? spør Bramaputra dristig. Det
menneske hadde nu en makeløs djævel inde.
Førstemand av drængene svarer ildevarslende til:
Jaja, han Ole Menneske er i Lofoten nu, men.
Kyss mig imorgen med Ole Menneske, svarer Bramaputra
og småkrøller sig av danselyst imot ham.
Og drængen han kom så vidt at han så på hende og sa:
Hadde det endda ikke været påske.
Kyss mig imorgen med påsken også, svarte Bramaputra.
Så kom drængen frem på gulvet og begyndte å svinge hende.
Og han hadde ingen små kræfter i en dans. Efter dem kom
Svend vægter med Ellen stuepike og efter dem igjen kom to
par til; en gut blev hentet som hadde akkordion og kunde
spille, det blev fuld dans, ja det blev en stor fornøielse for
alle. Men de to hvite lægdslemmer Fredrik Mensa og Mons
de sat i en krok og så på og var likesom avsjælede kropper
fra en anden verden. Nu og da snakket de med hverandre og
spurte og svarte, aldeles som om det var nødvendig det de sa.
Men de var åndssløve i en lystig grad, som rene himmelhunder;
for dem var det hele sikkert en stue som hadde fåt fat på nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
