Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - XI - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
b7
mennesker å danse med. De grep stundom bort i luften med
sine fosteragtige hænder for å holde stuen i age.
Og Svend vægter — hvor mon han og Ellen stuepike er blit
av? De hadde stukket sig væk, de stod og pratet nogen gode
ord med hverandre og han tok hende tæt to ganger og kysset
hende. Hun var så liten om livet og Ellen var hendes lille
navn, det var et deilig menneske. Når han sa noget ømt til
hende fik hun en ål i hvert øie og var forelsket hun også.
Alle ting var nydelige på hende: du har så små og kolde
hænder at de er gode å ta i og varme, sa han. Desuten er
Ellen så let å nævne, det er et dansk navn å hete Ellen.
Hvor de var unge og forelskede begge to!
Dagen efter vendte Svend vægter tilbake til Lofoten.
XII
Ung Arentsen er på en lang reise. Han er ståt tidlig op
imorges og nu ved høidags befinder han sig midt i almæn-
ningen, på tur til nabosoknet. Han vandrer tilfots, det er
lørdag og mildt vinterveir.
Hvorledes — den lovlærde mand, hvad bryr han sig for?
Den makelige ung Arentsen, den late driver, hvorfor gjør han
sig alt det besvær? Gud vet det. Men ung Arentsen sier til
sig selv at han virker i sin forretnings interesse. Har han ikke
møtt op ved sin egen kirke for å bli kjendt viden om og møter
han ikke nu imorgen op ved nabokirken av samme grund?
Ung Arentsen har planer om å stifte ret og vise folk loven
i mange præstegjæld. Nå, men det var jo så at før våren vilde
det ingen virksomhet bli fordi alle mandfolk er i Lofoten og
bygden er uten penger, hvad bryr han sig da for idag?
Ung Arentsen slår sneen av en træstuv og gjør sig et sæte.
Så spiser han niste og drikker godt av flasken til og yderligere
drikker han såre godt og dypt to ganger til og tømmer flasken
og slænger den bort i sneen. Ah, det letter å få den tunge
flasken bort! tænker ung Arentsen. Og han er ikke det minste
bedrøvet over at flasken blev tom, for han har en fuld igjen.
Ganske stille og pent uti skog og mark en vinters dag! Slet
ikke kjedelig for en gangs skyld, tværtimot rigtig interessant
for en eneste gangs skyld! — Ung Arentsen kaster hodet om
og speider, han har hørt noget. Der kommer nu et menneske
— he, maken til træf! Det er Rosa.
De hilser og er overrasket begge to.
Du skal til os? sier han.
Ja. Og du til os?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
