Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
herfor. Nu begyndte englænderen å sætte sammen sin fiske-
stang og å fiske laks i den store elv. Det var et hjul på stangen
og han spandt fisken op av vandet. Da han hadde fisket til-
kvælds gik han op til nærmeste gård og bad om å få låne
gruven. Han kokte selv laksen og spiste; senere kom han med
sølvpenger i hånden og betalte. Og gårdens eier var Marelius
i Torpelviken, han gjorde en kontrakt med den fremmede om
frit fiske for hele sommeren. Marelius fik mange blanke daler
herfor, engelskmanden var ikke nøie. Forresten stod det både
Hon. og Sir på de brever som senere på sommeren kom til
denne engelskmand, så han var visst ingen ringe person. Han
kom til å bo i en liten husmandsstue ved gården idet han
kjøpte beboerne til å flytte ut. Han var ædru i to måneder,
så lot han hente brændevin fra Sirilund og drak mægtig i to
uker hvorpå han holdt sig ædru helt til høsten. Han var en
fåmælt mand.
Dette var det eneste usædvanlige som hændte i egnen. Macks
klipfisk blev tørrere efterhvert og bergpengene, den velsignede
dagløn for koner og børn, kom småt og godt ind i fisker-
hjemmene og blev til stor hjælp. Dette var det sædvanlige
hvert år....
Og Rosa hun var stundom på Sirilund og stundom hjemme
på præstegården og ofte gik hun og spaserte på veien med sin
forlovede ung Arentsen. Brevet til Benoni var ikke blit sendt.
Nei det var vistnok hendes faste bestemmelse en tid å være
retskaffen og lægge brevet i posten, men den indre varme gik
av hende og dag efter dag lå brevet hen, tilslut tok hun og
gjæmte det. Nikolai hadde visst også ret i at man ikke måtte
gi slike brever ifra sig. Tilslut følte hun sig mindre skyldig:
Benoni fik bære sine tilskikkelser som hun selv i fjorten år
hadde måttet bære sine: livet var ikke anderledes. Men til sin
gudfar Mack hadde hun dog gang på gang villet betro sig
uten at han hadde villet høre på. Det der forstår jeg mig ikke
på, kunde han si og vinke av med hånden. Men gudfar Mack
hadde dog forståt sig godt på det da han forlovet hende med
Benoni? Hoho, Mack han skjønte vel allerede sammenhængen!
Hele bygden hadde jo greie på den, en liten forsigtig tale i
lappen Gilberts mund var vokset til en bred elv av snak. Det
var heller ikke Rosa imot at folk kjendte saken, så slap hun al
forklaring, det lettet hende, hun kom makeligere over det.
Men Rosa følte sig ikke altid tryg ved sine besøk på Sirilund,
engang så vilde kanske opgjøret komme.
Benoni hadde allerede fra første dag han kom hjem været
uhyre driftig og fåt klaveret og sybordet hjemkjørt; Mack
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
