Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Ja, svarte hun forsakt.
Og nu siden jeg kom hjem har du ikke været å se.
Jeg undres ikke på dig, sa hun bare.
Hvad skal jeg tro og tænke? Er det blit forbi mellem os?
Jeg frygter for det.
Jeg har hørt litt om det, sa han og nikket og tok ikke værre
på vei. Du mindes ikke hvad du har lovet?
Jo jeg mindes det, men.
Og du mindes ikke at jeg har sat en strek i almanaken?
Har du det? Hvad for en strek? Nå, sa hun og begyndte
å forstå.
Jeg har streket for den dag du selv sa.
Hun rystet langsomt på hodet at det var forfærdelig.
Den dag vi skulde vies, sa han og pinte hende litt mere.
Da flyttet hun sig et par skridt på veien og begyndte:
Hvad skal jeg svarel Vi passer vel ikke for hverandre, jeg
vet ikke. Naturligvis går det ikke an å gjøre hvad jeg har
gjort; men det er ingen råd med det. Tænk på hvorledes det
vilde gå. For Guds skyld, Benoni, du må glemme altsammen.
Ja du kommer nu så vel tilorde, sa han, jeg kan desværre
ikke målbites med dig. Men folk sier det er han Nikolai Arent-
sen som skal ha dig?
Det svarte hun ikke noget på.
Og han er godt vant hos dig, sier de.
Ja vi er gammel kjendt. Like fra barndommen, svarer hun.
Benoni så på hendes ovale ansigt med den store glødende
mund, hendes bryst gik ut og ind, hun holdt øinene så dypt
sænket at øienhårene sås som en liten strek påtværs. Å djævel-
skapen hadde vel fåt en så stor magt over hende siden hun
hadde slik mund.
Av lutter bevægelse bævet hans læber så det glimtet i de
gule hvalrostænder indenfor.
Jaja han Nikolai har vel tat dig først, så kan han ha dig
sist, sa han for å være likeglad.
Ja, svarte hun sagte og følte sig lettet. Nu var det jo gjort,
det var ikke mere å si.
Han Nikolai skal just ikke ha bedt dig forgjæves om nogen
ting, vedblev Benoni ophidset.
Hun så spørrende op.
Det sier folk. Så jeg estimerer ikke mere end som en dueskitt
hele finheten din. Gå bare og læg dig med ham igjen.
Hun stirret på ham, hendes ansigt blev stort og uskyldig;
det varte et øieblik så forskjærer hendes mine sig og øinene
sprutter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
