Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
den store galskap julaften, det var siden den stund heller blit
bedre med dem, slagene og kniven hadde sandelig virket på
lille Ellen og forbedret hende. Hun hadde bare lagt sig tæt ind
til ham og sagt bebreidende: Men du vil vel aldrig gjøre det
mere, vel? Neida, svarte han flau og ulykkelig; og det var bare
at jeg blev så hastig! Men Mack selv han sa bent ut til Ellen:
Svend vægter får dig til våren; jeg vil ikke ha noget mord her
på stedet.
Så stod da Svend der overfor sin gamle skipper og hadde litt
ulyst på Lofotturen.
Men det var nu så at han kjøpte sin egen fisk iår, fortalte
Benoni.
Så? Det var en anden sak. Sin egen fisk? Da vilde Svend
vægter være med, det var skam ellers ......
Benoni drog til Lofoten på sin galeas og de to jagter fulgte
den. Så lå vågen øde for fartøier. Og vinteren indhyllet hele
landet i sne og stilhet ....
Imens er prokuratoren med sin kone flyttet over til smedens
stue. Det er bare foreløpig, sa ung Arentsen, siden kan vi bygge!
De hadde med sig den gamle klokkerkone og fosterbarnet, Steen
krambodsvends datter.
De fik indrette sig som de vilde, smeden selv beholdt ikke
mere end et kammers av huset; det blev vasket svært, så det
tilslut var rent oppe og nede, og det blev hængt gardiner for
endel av vinduerne. Aldrig hadde smedens stue været så pen;
men den hadde nu heller aldrig været ment til bruk for fine
folk. Rosa hadde en vaskesjau på flere dager forinden hun flyt-
tet ind, hun tok dygtig fat. Og en sofabænk og de to peneste
stoler blev sat ind på Nikolais kontor for de fremmedes skyld
som kom; så var det rigtig tomt og øde i stuen, men der var
det jo heller ikke så nøie. Om nogen år blev det kanske råd til
et klaver i det gapende hjørne imot sjøen.
Prokuratoren fik sit skilt på den første dør i gangen, og ind
gjennem denne dør gik han stundom i prokuratorsk hensigt
og for ialfald å bruke døren hver dag. Men aldrig kom et
menneske mere på hans kontor. Nei det var vinteren, alle trætter
og tvistemål sov. Å at han ikke søkte fiskerdommerposten som
han hadde tænkt! Nu gik han der og blev med hver dag mere
tom og dum og var henvist til å spille et og andet uskyldig slag
femkort med smeden.
Det skulde heller ikke opfryde prokuratorens sind at retterne
behandlet ham så skammelig. Nu var saken Levion i Torpel-
viken og Hugh Trevelyan pådømt ved stiftsoverretten og atter
tapt: underrettens dom blev ved magt å stande. Hvad var slikt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
