Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
det morsomme prat viste jo et slags god vilje. Men jo længer
det lidde utover vinteren blev Nikolai mere og mere bitter
indvendig og hans ord fik stundom en brodd. Den første gang
han så Rosa bære vand fra brønden gjorde han sig straks en
liten bebreidelse. Han sat i sit kontor og så hende fra vinduet,
han lettet sig uvilkårlig på stolen for å ile til og ta bøtten fra
hende. Men det var kanske ikke klokt, det var nu heller ikke
så farlig om Rosa bar den bøtte. Siden så han hende bære ved
til huset 1 sit forklæ uten at det rørte ham. Skulde han kanske
fæste pike til hende, barnløs som han var og blev? Var det ikke
tre kvindfolk i huset? Hun kunde forresten gjærne hænge en
sæk på sig til veden og ikke slite sit forklæ istykker.
Nå, men under alt dette fik det da gå som det kunde med
Rosa. Det store røde kobbersmil begyndte å blekne hos hende;
men et smil kunde heller ikke vare evig.
Hvad er dette for slags mat for voksne folk, sa han. Det er
akkurat som fjær og dun, så lite og tyndt er det. Jeg sier det
ikke for noget andet; men det er ikke mat for arbeids folk.
Arbeids folk! Han hadde ikke et arbeide i hånden så lang
som dagen var!
Her er så koldt og her er ikke en vedstikke inde, sa han om
kvælden.
Ja gå nu selv efter litt ved, svarte hun. Du store min, du er
da vel tyk nok til det, haha.
Rosa så med sand uvilje på ham fordi han hver dag la sig
mere ut og blev tyk; kinderne begyndte å hænge.
Han var som han pleiet, lat og småpussig:
Om du kaldte mig for magerheten selv så vilde det være en
fuldvoksen løgn i din hals, Rosa. Magerhet er en mangel som
jeg mangler, følgelig er spæk en fordel som —
Å tøv litt mere, Nikolai. Så kommer litt rørelse i kinderne
dine.
Det er vel ikke meningen at kinderne skal være hjørner i et
ansigt heller, sa han.
Men du begynder da å bli god og trivelig over maven også.
Hm. Det er mere end du gjør.
Rosa gik ut efter ved og la i ovnen. Det var ikke hendes
skyld at hun vedblev å være smal over maven, ved Gud i him-
len, det var ikke hendes skyld! tænkte hun.
Hvor tynd vil du ha mig? spurte han ærgerlig. Det anstår
sig ikke for prokurator Arentsen å gå her som en halvbror av
en avglans. Så får jeg ingen respekt blandt folket.
Men det var til ingen nytte å prøve på å utmatte hende ved
disse morsomheter, hun hadde hørt dem for længe, de var så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
