Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nå, mener du det?
Det er min faste overbevisning. Er det ikke sølv i dem? ....
Hør, sier Svend pludselig. De skal spørre fyrvogteren.
Benoni rystet på hodet:
Nei, jeg fortæller det ikke til andre end som til dig.
Men vet De hvad, Hartvigsen, skal det være prokurator på
den ene side så må det også være på den anden. De bør gå og
få Arentsen.
Benoni sa atter tvært nei....
Postskibet er kommet, prokuratoren fra byen er kommet. Han
går til Sirilund og bor der, som han er vant til under ting-
møterne. Dagen efter kommer han og vil ha Benoni med sig
over fjældet til Sir Hugh. Men Benoni avslår. Den sande grund
hertil var at han nu idag allikevel hadde bestemt sig til å tale
med fyrvogteren; men til prokuratoren lot han som om han ikke
var så overlag lysten på hele handelen. Da prokuratoren be-
gyndte sin vandring gjennem almænningen begav Benoni sig til
fyrvogter Schøning.
Det var nu bergene, sa han i en fart; mener Dokker at jeg
skulde sælge dem igjen?
Nei, svarte fyrvogteren, det er de for gode til.
Jeg er bydd fem tusen daler for dem.
Hæ?
Av en rik engelskmand.
Å denne Paul Schøning, fyrvogter på et fyr av fjerde orden,
| visnet ned til roten, forstenet i selvforagt og kynisme, hvad fore-
gik i ham nu? Han var sat til styrer og leder av fyrets idioti:
han tændte det og lot dets jærnhode sprænge blank stupiditet
to mil tilhavs, han slukte det og det stod der i en motsat me-
ningsløshet indvendig og utvendig: det var så kjækt, så kjækt,
og det hadde ingen i hånden, men det stod der som i tøisko
mot havet.
Fyrvogter Schøning kjendte at noget forandret sig i ham ved
Benonis ord, noget skiftet plass med noget. Bergene, hans ide,
hans mange år gamle ide, de bevæget sig igjen og fik ny eier,
en englænder, en prins. Så hadde Paul Schøning allikevel ikke
jordens foragteligste hodel
Nå, sa han og sat foroverbøiet for å skjule sin uro. Hm. Fem
tusen. Men jeg håper til Gud i himlen at De avslår det bud.
Den usædvanlige høitidelighet i fyrvogterens ord fik Benoni
til å lytte.
Jaså, sa han, så kanske jeg skulde forlange litt mere?
Jeg sa ti tusen forrige gang, vedblev fyrvogteren, nu sier jeg
en million.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
