Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Nei snak alvorlig, mand.
Fyrvogteren tænker på det, tar endog en blyant i hånden som
for å regne og sier:
En million. Det er det nøieste jeg kan komme til.
Benoni var altfor beskjæftiget til å ville sitte her og få sig en
almindelig gal prat med fyrvogter Schøning. Han reiste sig
og sa:
Så mener Dokker at jeg kan forlange en ti tusen, kanske?
Fyrvogteren reiste sig likeledes og stod, i dette øieblik på-
tvang han Benoni noget av sin æventyrlige tro på bergenes rik-
dommer.
Om det er mit siste ord i livet så skal De ikke sælge dem
under en million, sa han.
Av dette besøk var da Benoni bare blit endda mere forvirret,
han gik som snarest indom hjemme og fik sig litt mat, derpå
begav han sig til lensmanden. Det var sen kvæld da han kom
hjem igjen til sin stue og hadde sikret sig hjælp av lensmandens
betjent til næste dag.
Om morgningen klædte han sig pent og gjorde av lutter uro
flere turer utav stuen og ind igjen. Han drev ned til naustet
hvor han stanset midt inde på jordgulvet, så sig om en stund
og gik atter derfra. Pludselig bestemte han sig til å utføre den
tanke som hadde modnet i ham om natten: han fik allikevel gå
til Nikolai Arentsen. Klokken var elleve om formiddagen.
Benoni kom til smedens stue, læste Arentsens navn på kontor-
døren og banket på. Intet svar. Han kikket ind; ingen der. Så
hørte han at nogen sølet med vand og sandskuret et gulv længer
inde i huset; han gik frem og banket på. Intet svar. Han åpnet
og trådte ind i stuen.
Det var Rosa som skuret gulv. Hun stod med bare armer og
ophæftet kjole; et kort rødt underskjørt skjulte hende til ned
på læggen. Så folder hun hastig kjoleskjørtet ut og slipper det
ned; hun er dygtig forlegen, dertil andpustet efter arbeidet.
Freden! hilser Benoni. Ta mig ikke ilde op, at jeg kommer
så stums ind!
Hun går en træstol fremover et par halvskridt uten å løfte
den og efterlikner Benoni og bygdens tale idet hun sier:
Værsågod, se til å få sitte. Dokker kommer til et fint hus,
det må jeg si. Her står jeg i skureklær .... Hun stræver med
å få kjoleærmerne ned over de våte albuer og driver litt om-
kring på gulvet imens.
Snak ikke, vør bare ikke å nævne slikt! svarer Benoni og blir
stående. Nei det var nu prokuratoren. Han er ikke på kon-
toret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
