Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
I det samme bankes på døren og fyrvogter Schøning stiger
ind. Han hilser ikke, han træder hen til Benoni og sier:
Når De ikke vil tro mig så se her!
Dermed rækker han et papir til Benoni. Det var analysen på
bergene.
Hvor det må ha kostet fyrvogter Schøning meget å bekvemme
sig til å finde frem dette gamle papir og bringe det til alles
kundskap! Ja hvor det reducerte hans egen autoritet at han
måtte støtte den med en andens! Og hvorfor hadde han ikke
selv kjøpt disse berg dengang de var å få for ingen, ingen ting?
Nu viste det sig at de virkelig hadde værdi, det var altså bydd
tusener for dem. Angret Paul Schøning sig nu og vilde han bare
dække over sin egen mangel på fremfærd når han spillet så vis
og overdrev sin foragt for penger?
Den bergkyndige hadde fåt fat på analysen og sat og studerte
den hidsig. Han pekte med fingeren på et par tal og viste Sir
Hugh dem, at sølvholdigheten overgik hvad han selv hadde
fundet ut med sit blåserør. Men det kunde jo være utsøkte prø-
ver man hadde sendt til analyse, hvad visste manl
Fyrvogteren blandet sig i denne engelske passiar og meddelte
kort og godt at han og ingen anden hadde sendt prøverne
og at han hadde gjort sig flid med å finde almindelig berg å
sende.
— Briterne lot som om de hverken hørte eller så ham. Men
| deres overlegenhet var fuldstendig spildt på fyrvogteren; er
kold og fast foragt kunde ingen lære ham noget!
| Vi har ikke bedt om denne mands indblanding, later Sir
Hugh si.
Og altså, svarer fyrvogteren henvendt til Benoni, altså skal
De ikke sælge bergene under en million.
Denne fabelsum feiet med ett alt alvor ut av stuen; selv bri-
terne smilte hånlig. De forsøkte fremdeles å late som om den
kuriøse fyrvogter ikke var til; men da han vedblev å forstyrre
forlangte Sir Hugh gjennem prokuratoren at manden skulde gå.
Altså fandt fyrvogteren sig en stol og satte sig godt tilrette.
Det er mange, mange år siden jeg begyndte å gå og se på
disse berg, sa han. Men jeg hadde ikke noget bruk for dem.
Sir Hugh som har ståt og trukket sine hansker på roper plud-
selig uten å kunne tvinge sig længer:
It is jeg som har fundet bergene!
Dermed så han sig vildt omkring.
Ja naturligvis, naturligvis, sier prokuratoren.
Uten i minste måte å ha hørt en stavelse av englænderens
utrop vedblir fyrvogteren:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
