Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Og Aron i Hopan hadde ingen forstand på dem. Jeg sa til
ham for en halv menneskealder siden: du har et sølvfelt på din
eiendom. Og da vi fik analysen var det jo ingen tvil længer.
Kan ikke De kjøpe bergene sa Aron. Nei det har jeg ikke penger
til, svarte jeg, og al den rikdom har jeg desuten ikke bruk for,
hvad skulde jeg med den? De har børn, sa han. Ja, svarte jeg,
men mine to piker er godt og rikt gift begge to. Så har De en
søn, sa han. Ja, men han dør, svarte jeg, han lever bare i nogen
år. Siden har bergene ligget der.
Å hvor det syntes den miserable fyrvogter magtpåliggende å
få kundgjort sin syvdobbelte foragt for rikdommer just nu og
derfor talte han vel så kynisk! Men kanske var det ingen som i
dette øieblik bar en større kval i sit hjærte end han.
Prokuratoren talte fagmæssig:
Rent ut sagt, Hartvigsen, De bør svare på det spørsmål om
De i tilfælde vilde sælge denne fjerding stenberg for tyve tusen
daler. Jeg vet ikke om det var et bud, det var det vel ikke,
kunde det ikke være. Jeg forstod det som om det var for å få
høre et bestemt forlangende av Dem.
T’yve tusen? sa fyrvogteren. Man kan høre hvad.skjøn de her-
rer har på saken. Det er bare latterlig. Og en fjerding med
berg, sier De. Det er selvfølgelig ikke en kvart mil med bly-
glans og sølv, det er ikke en halv fjerding engang; herrerne er
gale! Her er ikke tale om sølv for hundrede milliarder. Men her
er tale om et vidt, over to procents, sølvfelt som ikke skal sælges
under en million.
Det kunde være, begyndte Benoni langsomt og henvendte sig
til prokuratoren, det kunde jo være at jeg solgte hvis at vi ....
ja blev enige om det.
Hvor Benoni var flink til å sitte stille på stolen og til å mestre
kuldegysninger nedover sin ryg! Han hørte ikke på fyrvogte-
rens snak om millionen; men alle disse andre store summer, fem
tusen, ti tusen, tyve tusen, forvildet alle hans faste begreper om
penger. Han fulgte differensrækken et trin til og hans tanke
stanset ved firti tusen. Men firti tusen var den skjære vildskap,
og da prokuratoren spurte hvad de da muligens kunde bli enige
om nævnte Benoni disse firti tusen mest fordi de lå ham på
læberne:
For en firti tusen dalers penger er det ikke umulig,-sa han.
Og atter gik et ryk gjennem menneskene i stuen; bare de to
englændere byttet et par hastige spørsmål og svar: Hvormeget!
Otte, næsten ni tusen pund.
Fyrvogteren reiste sig op fra stolen.
Er De gal! pep han gjennemtrængende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
