Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
omringet av ansøkere er det på grund av folks dype ærbødighet.
Så kommer en efter en, tar luen av og sætter den nølende på
igjen skjønt det er dygtig koldt: Om ikke han Hartvigsen kunde
gjøre dem den beine å æsle plass til dem på en av skuterne? Og
Benoni står mindesmærke i pels og skindkantede botforer og
er en snil og godhjærtet herre for alle: Jeg skal tænke på det
svarer han og noterer navnet; kom til mig en av dagene. Rigtig-
nok må jeg ikke glemme mine egne bygdeværinger heller; men.
Der kommer præsten Barfod gående opover bakken og han
stanser ved Benoni i fuldt ornat og ber ham endelig ikke å gå
hans dør forbi. Benoni takker, at han vil se å få tid efter guds-
tjenesten; det står vel til med præsten?
Se, et slikt spørsmål hadde Benoni Hartvigsen ikke kunnet
gjøre præsten Barfod i fordums dager.
Rosa kom ikke gående opover bakken. Så vilde hun kanske
ikke være i kirken idag. Godt.
Men der kom hun dog allikevel. Benoni hilste med sin skind-
lue og Rosa gik sprutrød forbi. Stakkars Rosa, hun hadde vel
ikke kunnet styre sin nysgjærrighet, men hadde allikevel villet
se Benoni i pels. Hun gik ind sakristiveien.
En stund står Benoni der og summer sig, så sier han til den
siste ansøker som har bedt ham om noget: Jaja, det er vel ikke
så godt for dig; du får komme en av dagene og få noget børn-
skap! Velsigne Dokker! svarer manden. Og Benoni går ind i
kirken.
Det var med vilje han satte sig ned straks indenfor døren.
Menneskene gjorde store øine: han kunde sætte sig like oppe
ved kordøren, men gjorde det ikke! Rosa sat i præstefamiljens
stol og så imot ham; hun blev rød igjen og bleknet sagte av.
Hun var i blårævs skindtøi.
Han knappet op sin pels. Han visste godt at den plass han
hadde indtat ikke var for herremænd; både lensmanden og
nogen små handelsmænd fra utværene sat længer inde. Men
Benoni fyldte godt sit sæte og adlet i denne stund den ringe
plass. Det var visst mere end en som nu skammet sig og ønsket
sig dypt nedenfor Hartvigsen, den mægtige Hartvigsen; gid de
aldrig hadde gåt til kirken idagl
Straks efter prækenen vandret nogen av almuen ut; Benoni
knappet sin pels og vandret med. Han vilde ikke pine Rosa
længer; folk hadde sittet og set på hende og på ham og på
hende igjen og erindret sig den gamle forlovelse. Hvor hun
har kastet sig bort! tænkte vel folk. Benoni gik ned til sin slæde
og Svend vægter var sin herre like i hælene og spurte om han
skulde spænde for? Ja med en gang! Men det rygtes på gården
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
