Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Hartvigsen alt han spurte mig ut om og han gav mig mat og
drikke. Han var meget venlig mot mig og vilde beholde mig
i sit hus istedetfor å sende mig til drængestuen på Sirilund.
De kan stoppe hos mig og gjøre mig en og anden hjælp med
forskjellig, sa han. Er De gift? spurte han og smilte.
Nei. Jeg er bare to og tyve år. Jeg vokser endnu.
Så er De kanske heller ikke kjær i nogen?
Nei.
Hartvigsen sa tilslut:
De som kan mange lærde ting så kan De vel også tegne
av mit hus og mit naust, kortsagt alle mine bygninger og gjøre
mig nogen skilderier?
Jeg smilte og forundret mig litt over hans rare snak, det
var jo netop hvad jeg just hadde forklaret at jeg kunde tegne
og male.
Jeg har så mangt i mit hus, sa han, og utenfor mit hus
flyr mine duer og jeg er eier av alt De ser; men jeg har ingen
skilderier, sa han, så det har jeg ikke.
Jeg svarte til alt dette at jeg skulde gjøre mit likeste arbeide
og avskildre hvad han ønsket.
Da Hartvigsen gik til bryggerne og overlot mig til mig selv
drev min trang mig til å søke ensomhet. Ingen dører blev
låset av for mig, jeg gik hvor jeg vilde, jeg satte mig en stund
i naustet opfyldt av tak til Gud fordi jeg var kommet så vide
ut i verden og indtil nu hadde truffet gode mennesker.
Da helgen var over begyndte jeg med å tegne og overmale
med kulører Hartvigsens hus og naust. Da jeg gik til kram-
boden og fik utleveret en og anden ting til dette bruk så jeg
for første gang handelsmand Mack, den store herre. Han var
godt tilårs, men skarp og bestemt, dertil fuldkommen fornem
og stor i sit væsen. Han hadde en dyr diamantnål i skjorten
og mange guldsirater i sin klokkesnor. Da han hørte at jeg
ingen rømling var, men derimot en student som agtet mig ut
på vandring viste han mig en ikke ringe estime.
Efterhvert som jeg malte blev Hartvigsen mere og mere til-
freds med mit værk og berømmet mig for at jeg fik husene
så livagtige. Jeg skikket brev til min kamerat Munken Vendt
at jeg var på ret vei til ham, men at jeg blev opholdt hos gode
mennesker.
Skriv at De ikke kommer før til høsten, sa Hartvigsen til
mig. Jeg har evig bruk for Dem til mangt og meget i sommer.
Når fartøierne kommer hjem fra Lofoten vil jeg også ha dem
avskildret, først og fremst galeasen Funtus som jeg har seilet
til Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
