Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Det var heller intet påfaldende i at jeg slog mig til ro så
længe på dette store sted; hit kom den ene og hit kom den
andre og sjælden for nogen bort igjen med det samme. Et par
uker efter mig kom en hægtemaker til Sirilund. Da han hadde
gjort alverdens hægter til små og store reiste han ikke sin
vei, men vedblev å være fort. Han kunde vitterlig intet andet
arbeide end å bøie de små hægter; men han var dertil en god
komediant til å efterligne dyrs og fugles lyder. Han skjulte
et lite spil i munden og kunde synge som en skog fuld av små-
fugl uten å la sig mærke med at sangen kom fra ham. Han
var ganske forunderlig, endog Mack selv stanset og lyttet til
ham når hægtemakeren gik over gården. Tilsist fandt Mack
ham en sysselsættelse ved møllen så han idelig kunde være
ved hånden og være en raritet på Sirilund.
II
Da jeg hadde opholdt mig en stunds tid hos Hartvigsen
møtte jeg en dag på veien til kramboden Mack i følge med
en fremmed dame. Hun hadde blårævs skindtøi på, men gik
med det åpent fordi det snart var korsmesse tider. Jeg var
blit uvant med å se unge damer, og Gud velsigne hende! tænkte
Jeg idet jeg hilste og opdaget hendes gode ansigt. Hun var vel
meget over tyve år, var høi og halvlys på håret, med en brun
mund. Hun så på mig akkurat likesom en søster og med
uskyldig pande.
Da jeg vedblev å gå og mindes hende og jeg kom til å nævne
mit møte for Hartvigsen sa han straks:
Det var Rosa. Var hun vakker?
a.
De var Rosa. Så er hun kommet igjen.
Jeg vilde ikke vise mig nysgjærrig og sa bare:
Ja hun var vakker. Hun så ikke ut til å være herfra.
Hartvigsen svarte:
Nei hun er ikke herfra. Jo hun er bare fra nabobygden.
Hun er i besøk hos Mack.
Den gamle pike i Hartvigsens hus fortalte mig senere mere
om Rosa; hun var datter av præsten i nabosoknet, hun hadde
været gift en kort tid, nu var hun alene, manden var reist
sørover. Rosa hadde også været fast forlovet med Hartvigsen
engang, det manglet ingenting på brylluppet, så giftet hun sig
med en anden. Det gik så forunderlig til.
Jeg la mærke til at Hartvigsen nu i nogen dager tok på å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
