Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
klæ sig finere og gjøre sig mere til en herre i sit væsen. Jeg
hører at Rosa er kommet, sa han tilfældigvis til huspiken.
Vi gik sammen over til Sirilund. Vi hadde for den saks skyld
intet ærend nogen av os. Hartvigsen sa:
Skal De ikke ha noget på kramboden?
Nei. Jo nogen småspiker, stift.
Den vi søkte efter på kramboden var der ikke. Da jeg hadde
fåt spikerne sa Hartvigsen igjen:
Skal De bruke stiften til skilderierne?
Ja til rammerne.
De skal kanske ha flere ting til rammerne. Ta Dem tid
og tænk Dem om.
Og dette skjønte jeg at han sa fordi han vilde forhale tiden.
Jeg fandt på å forlange et par andre ting, Hartvigsen stod
og biet imens og så nu og da mot døren. Tilslut forlot han mig
og gik ind på kontoret. Da han var medeier i alt og desuten
var så rik åpnet han kontordøren uten å banke på og det
samme gjorde visst ingen anden end han.
Mens jeg stod og biet ved disken kom den vi søkte. Hun
hadde vel set Hartvigsen komme og vilde nu træffe ham. Da
hun kom indover gulvet så hun på mig med fuldt ansigt
og det kom en stor hete op i mine kinder, hun gik like inden-
for disken med ett og gav sig til å lete efter noget i hylderne.
Hun var så stor og god i figuren og tok i varerne med sagte
hænder, jeg så på hende en lang stund. Hun var som en ung
mor av væsen.
Bare nu Hartvigsen kommer ut av kontoret! tænkte jeg.
Straks efter kom han. Han hilste på Rosa, og goddag! svarte
hun tilbake. Det var ingen stor spænding å mærke dem imel-
lem mere skjønt de engang hadde været et forlovet par, ak så
rolig rakte han hende hånden og hun rødmet ikke, ei heller
blev hun undselig ved å træffe ham igjen.
De er på disse grænser? sa han.
Ja, sa hun.
Hun vendte sig igjen til hylderne og fortsatte å søke efter
noget. Det blev en pause. Så sa hun uten å se på ham:
Det er ikke for mig selv jeg roter i varerne Deres, det er
til huset.
End så?
Jaja jeg går nu her indenfor disken som i gamle dager.
Men jeg skal ikke stjæle noget.
De aper! sa han støtt.
Jeg tænkte: i Hartvigsens sted vilde jeg nu ikke bli stående
her længer! Han stod. Så rørte sig vel noget i hans indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
