Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
at nu kom han sagte til mig, og han så hele tiden på mig
tilbake, hans øine gik vel ind i mig, det begyndte å vende sig
i mig av noget søtt, og da han var mig nær fik jeg løftet
mig op til ham og blev der. Å, jeg som har været gift og alt-
sammen, men aldrig husker jeg nogen anden ting. Han var
aldeles deilig. Nu og da var han forknytt, han bandt sit hals-
bind som et barn, ofte glemte han halsbindet og lot det ligge
igjen hjemme. Men han var så deilig allikevel og han var uten
grænser. Her var en doktor dengang, han var halt, Glahn
skjøt sig gjennem foten for ikke å være bedre end doktoren.
Han hadde en hund, den hette Æsop, Glahn skjøt den ihjæl
og sendte liket til en som — til den som han elsket. Uten
grænser var han, uten grænser. Nå, men han var ingen gud,
men han var et dyr. Glahn? Han var netop et makeløst dyr.
Men De elsker ham visst endnu. Jeg synes det.
Nei. Elsker jeg ham? Jeg vet ikke hvad jeg skal si. Jeg
husker ham ikke ofte, jeg går ikke og tænker på ham. Han
er forresten død, sies det, så det allerede av den grund —.
Nei, men jeg synes jo nu at det var godt dengang. Ofte var
det som om jeg ikke gik på jorden og jeg har aldrig bævet
så. Vi blev vel som to gale tilslut, så deilig var han. Jeg stod
og bakte småkaker en dag, så kom han utenfor vinduet og så
ind. Jeg hadde rørt ved den bløte deig så længe og rullet den
lang og skåret den istykker med kniv; nu sa jeg til ham og
viste ham kniven: Var det ikke bedst om vi begge døde? Jo,
svarte han, kom med mig til hytten så skal vi gjøre det! Jeg
vasket mig og gik med ham til hytten. Han begyndte straks
å pusle med en og anden ting og å vaske og børste sig. Å,
men jeg hadde skiftet sind allerede og sa ham det, nei, jeg
kunde ikke dø. Da nikket han, at det var godt således også;
men jeg så at han skuffedes dypt, han hadde sat lit til mig.
Senere skyldte han på at han var enfoldig og ikke forstod en
spøk. Det var ofte noget sælsomt idiotisk over ham som virket
på mig. Jeg tænkte ved mig selv: man kunde få ham til hvad-
somhelst og han vilde tie med det, man kunde gjøre ham til
en stor synder og han vilde tie med det. Så pludselig blev han
klarøiet, synsk, han gjennemskuet alt. Å, så var han ingen-
lunde enfoldig, men skarp og snar. Jeg husker noget: det stod
en særdeles lang og tynd rogn i skogen. Glahn så ofte på den og
viste mig den, at den var så lang og ret, jeg tror han holdt
av den. Så engang vilde jeg gjøre ham ondt og pine ham
og fik nogen til å skamskjære rognen rundt om ved roten:
det var næppe den stod. Dagen efter kom Glahn og sa: Følg
nu med til skogen! Og jeg fulgte. Han viste mig rognen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
