Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
og stener som de hadde fundet i fjæren og Alina hadde tegnet
en vidunderlig by til mig på et stort æskelåk. Dette billede
satte jeg på min væg og glædet hende dermed. Lille Tonna
utnævnte mig på et papir til sin store bror og det hadde
hendes mama skrevet for hende.
Det lier med sommeren, i skogen er røde og gule flækker
og himlen er høi og hvitlig. Fisken er tør, fartøierne ligger og
bier på vind.
Om så var at jeg hadde visst om Deres fødselsdag så skulde
den nu ikke ha blit glemt, sier Hartvigsen til mig på sin god-
modige og pussige måte. Ta nu og gå med mig hjem og sit
en stund.
Jeg går mere end gjærne med og glæder mig til det og glæ-
der mig likeens over at Hartvigsen ingen motvilje har mot mig
længer. Vi finder Rosa i huset og Hartvigsen vil at hun skal
komme med vin og kaker.
Jeg vet du gjør det mere end som gjærne, sa han spøkende;
studenten er en dannet mand og det er ikke jeg.
Rosa svarte ikke herpå, men så pint ut.
Mens vi får vinen og kakerne vedblir Hartvigsen å prate
ganske oprømt og spør ofte: hvad mener du om det, Rosa?
jeg vet ikke hvad du synes, Rosa? Jo, kunde Rosa svare nokså
trægt, eller: hvad jeg synes! kunde hun svare og gjøre sig ringe
som om det hun syntes ikke betydde noget. Pludselig sier Hart-
vigsen alvorlig:
Jaja, jeg vet nok hvorfor du nu er så ufortræffelig i hele dit
sind. Men det skal du ikke vør.
Rosa tidde og dukket sig litt ned.
Jeg så lille Martha på Sirilund, bemærker jeg.
Intet svar.
Det er svært så mange duer her er blit i sommer, bemærker
jeg igjen og ser ut av vinduet.
Det skal du ikke vør, sier jeg! tordner Hartvigsen og ser på
Rosa med rynkede bryn.
Hun lettet sig fra stolen og kom sig bort til ovnen hvor hun
blev stående litt, så satte hun sig ned der og begyndte å ta
på ovnsdørene og å studere figurerne på dem.
Det banker på døren, Hartvigsen reiser sig og går ut. Jeg
hører baronessens goddag utenfor.
Skal jeg spille litt? spør jeg og er frygtelig ilde ved.
Ja tak.
Idet jeg går til klaveret ser jeg gjennem et andet vindu
baronessen og Hartvigsen følges bort.
Jeg spiller litt av det som falder mig ind, jeg er så dypt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
