Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
elendig i mit sind og spiller ofte galt. Da jeg slutter sier
Rosa:
Vi kunde ro ut på fiske hvis De vilde.
Jeg så på hende. Kunde hun ta ut på fiske med mig da
torde hun mere end før, noget måtte være sket også med
hende, hun var kanske begyndt å sætte op.
Rosa ruster sig, vi går ned til naustet og tar dypsagn og
pilk med, så ror vi ut. Jeg tænkte underveis: hvad skete nu
midt for mine øine? var jeg blit buden til Rosas hus ene og
alene for å være tilbake når Hartvigsen og baronessen skulde ut?
Det er dødt vand, vågen speilblank. Jeg prøver å fortælle
om en lystig mand og storskryter: han hadde været sjømand
og forliste i en orkan, men han druknet ikke; ja det lå masser
av druknede svømmefugler omkring ham; men han druknet
ikke.
Le nu litt! tænkte jeg; men Rosa var vel ikke i stemning
til å le. Så lo jeg selv av sjømanden for å hjælpe hende litt
med min munterhet.
Jeg gjør hende opmærksom på hvorledes den blanke tinpilk
skinner i solen, og når jeg søkker den ned er den aldeles som
et lys, som slukkes i vandet. Ja, sier Rosa bare.
Hvor hun var dypt nedslåt! Jeg sitter og lægger mærke
til hendes klær, at hun har så net en kjole av stærkt, simpelt
tøi; den gik hun i også i vår før hun blev gift. På toften ligger
hendes jakke, den er langtfra ny den heller, men pent be-
handlet; knapperne står på høire side og knaphullerne på
venstre, jakken er altså vendt, tænker jeg, men også det er
nydelig gjort, dette har hun sittet og syslet med. Hendes blik
er så stort og tungt når hun slår øinene op og ser på mig,
jeg føler det som en bølge.
Er Deres forældre ilive? spurte hun.
Ja.
Har De nogen søster?
Ja.
Jeg har ingen bror! Efter en pause lægger hun til og smiler
litt! Jo jeg har jo papa.
Deres far er en ualmindelig vakker mand.
Ja vakker og lykkelig! Og atter smiler hun litt og sier så:
det er bare mig som har bedrøvet ham i hele mit liv.
Vandet begynder å kruses, solen varmer ikke videre mere,
Rosa tar jakken på og sætter sig igjen til med dypsagnen mens
jeg bruker pilken. Vi har fåt nogen fisk, men de forslår ikke
til hel kokning fordi de er så små; vi må derfor holde på en
stund til og Rosa sitter meget tålmodig. Jeg vil bringe på
14 — Hamsun V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
