Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et
Fyrvogteren forsvinder i fuldt raseri ut kramboddøren. Så
hadde vel denne mand gåt og glædet sig på andres vegne
til at verden ialfald var nogen åpen endnu og at andre
fik se den i dens store pragt. Men også heri blev han
skuffet!
Jeg tvinger mig nu til nogen ro og lægger en siste hånd
på mit maleri for å få ærend til Rosa. Da billedet blir
nogenlunde tørt bier jeg til en dag Hartvigsen går forbi Siri-
lund ut til møllen og begir mig avsted. Både Mack og baro-
nessen visste at jeg hadde bestemt dette billede til Rosa, så
det var intet påfaldende i at jeg nu bragte det. Og at jeg helst
valgte et øieblik da Hartvigsen var borte var en dårlighet
av mig som jeg heller vilde utstå en lidelse for efterpå. Jeg
fik da heller ingen stor glæde av mit besøk.
Rosa hadde mot al sædvane låset døren av indvendig. Jeg
banket på, men ingen kom og lukket op. Det er ingen hjemme,
tænkte jeg; lille Martha hadde jeg set sammen med barones-
sens børn. Jeg begir mig derfor tilbake, da banker Rosa på
vinduet og åpner døren.
Gilbert lap går omkring og snuser, sa hun; så De ham?
Nei.
Værsågod kom ind. Nei for et pent billede De har malet!
Det er kjedelig at ikke Benoni er hjemme og får se det.
Det er til Dem, sa jeg. Vær så snil å motta det! Synes De
virkelig litt om det?
Det var vel ingen fremfærd hos mig, jeg var forknyt og
følte en stærk bevægelse. Det var som jeg ikke bragte en for-
æring, men mottok en almisse.
Til mig? Nei tak, det går ikke an, svarte Rosa og rystet
langsomt på hodet. Det var ærgerlig at ikke Benoni var
hjemme, han vilde naturligvis betalt Dem for billedet.
Det skal ikke sælges.
For å være høflig holder hun billedet op og betragter det
og hendes hænder som jeg altid har beundret er så delikate
nu. Hun taler dæmpet, kjender igjen Macks stue, sølvengelen,
sier at hun formelig får lyst til å ta en slurk av vinglasset
på bordet, så læskende står det der med sin vin.
Det er Deres vinglas, sier jeg. De satte det på bordet.
Hun forglemte sig og gav litt efter for mig, hun svarte:
Ja jeg husker det! Men efter et øieblik slår hun om, stiller
billedet fra sig og sier: Benoni kommer vel snart. Han gik
bare til møllen. Så De ham ikke?
Pause.
Jo jeg så ham, svarte jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
