Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XVI - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
og satte sig igjen, det var bare at jeg blev så skræmt, Gilbert
er forfærdelig.
Den Gilbert skal jeg gjærne påta mig å gjøre uskadelig,
sa jeg begeistret. Jeg vet noget om ham; Mack vil på første
ord få ham sat fast.
Så? spør Rosa. Ja, men det vilde ikke forandre noget, Gilbert
har i grunden hver gang varslet sandt.
Det er det — undskyld! — barnagtig å tro.
Jo han har varslet sandt. Og idag har han kanske også
varslet sandt. Gud vet det. Og Herre Gud, hvorledes skal det
så gå med altsammen! Og slik som jeg er!
Hun reiste sig igjen, strakte hænderne op og slog dem sam-
men. Jeg så hendes fortvilelse og ved hendes siste ord kom
jeg med ett til å tænke: hun har været gift i et par måneder,
kanske må hun ikke længer ha stærke sindsbevægelser.
Vær nu rolig! sa jeg. De har intet galt gjort!
Jeg så Hartvigsen komme på veien og varslet herom. Rosa
stanset foran mig.
De behøver ikke å be mig om taushet, sa jeg.
Å, svarte hun, det kan være det samme. Jeg vil selv si det.
Men jeg må takke Dem fordi De forstår at jeg må sysle med
disse minderne.
Det hadde jeg ingenlunde forståt, det var kvindeprat igjen.
Tværtimot, for Rosa måtte hendes første mand i ethvert til-
fælde være død, endog om han levet.
Og De selv De skal bli rigtig flink og gå på jagt og komme
bygden rundt, sa hun.
Ja, svarte jeg kort.
Hartvigsen kom ind.
Gode tidender! sa han, fartøierne er i Bergen. Når de
kommer hjem igjen og ligger her på havnen fulde av kram-
bodvarer så er assurancen min.
Tillykke av hele mit hjærte! sa jeg og undte Hartvigsen alt
godt.
Oplivet av mine ord lægger Hartvigsen til:
Så det er nu ikke bare min kompagnon Mack som kan
spekulere og tjene penger.
XVII
Så vet jeg i grunden ikke længer hvad jeg skal tro eller
tænke. Rosa har stillet sig i et noget nyt lys, hendes senti-
mentale syslen med sin avdøde mand som hadde været intet
uten foragtelig gjorde hende ukjendelig for mig. Hun hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
