Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Jo. Det blir utmærket.
Å det var ikke utmærket, netop nu var det mig mere imot
end nogensinde å fjærne mig fra dette sted som jeg var naglet
fast til. Om en måned kanske kunde jeg bedre gjøre det.
Baronessen spør:
Er han student?
Munken Vendt er student.
Så kan han bli lærer for Martha. Benoni vil også ha en
lærer, sier hun og kruser sine læber litt.
Det går et grøs igjennem mig: Munken Vendt i Rosas hus!
Han var istand til — han var en vild gut, en brand, djævelen
selv.
Torde jeg våge å motsi baronessen litt? Brevet lå der på
gulvet med utskriften op; men hun syntes ikke å se eller
høre, dette gjorde mig noget dristigere.
Munken Vendt kan næppe bli lærer, sa jeg. Jeg skal få lov
til når jeg kommer op —
Da er jeg gåt, jeg skal bort. Skriv nu De Deres brev, Jens
Barnefar står nede og skal bringe det, han skal gå dag og
nat. Så vandrer De bakefter.
Ja, sa jeg.
Når De møter Deres kamerat skal De bringe ham hit. Så
får vi siden se. Han kan besøke Dem en stund.
Ja tak, sa jeg.
Hendes øine syntes å bli mere bevisste, det var som om de
kaldtes tilbake bortefra, hun så sig om i værelset.
Der er Alinas tegning! sa hun og så smilende på væggen.
Mig så hun hele tiden ikke på. Tilslut spurte hun: Går De
så idag?
Ja straks! svarte jeg.
Adjø sålænge. Undskyld!
Hun gik.
Jeg sprang op og brændte brevet, klædte mig på og gik
ut. Klokken var otte; baronessen var allerede borte fra gården.
Jeg vilde gå et kort stykke vei, jeg vilde mælde et sted at
jeg skulde langt bort, ind i skogene, nordover, da indhenter
Jens Barnefar mig på veien og spør om det brev han skulde
bringe. Å denne lutende mand med de lange ben, han var
ikke til å undgå; han gik i sin herskerindes ærend. Jeg fulgte
ham tilbake og skrev brevet. Jeg tænkte å gjøre det kort og
kjølig; men hvorfor skulde jeg vise en sur mine? Skjæbnen
var over os alle, Jens Barnefar, denne baronessens slave, vilde
nok bringe Munken Vendt med sig død eller levende. Han vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
